BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega i UU Randers?
Er du dygtig til at arbejde med unge mennesker og vil du være med til at sikre, de kommer godt i gang med uddannelse eller beskæftigelse? Så er det måske dig, vi leder efter.
Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) i Randers har til opgave at vejlede og støtte unge i valg af ungdomsuddannelse og erhverv fra 7. klasse og frem til de fylder 25 år. Vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og gøre en mærkbar forskel for de unge, vi arbejder med.
Sammen med Jobcenterets ungeteam er vi den helt centrale del af den kommunale ungeindsats i Randers, der skal understøtte, at de unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. For vores indsats er det centralt, at de unge oplever en meningsfuld og sammenhængende indsats på tværs af de forskellige instanser i kommune.
Arbejdsopgaverne i UU kan overordnet inddeles i tre områder
- grundskolevejledning af elever fra 7.-10. klasse, der skal sikres en god valgproces og overgang til ungdomsuddannelse.
- ungevejledning af de 15-29-årige, der har afsluttet grundskolen og har brug for en indsats for at kunne påbegynde eller fastholde en uddannelse.
- specialvejledning af unge, der går, eller har gået, på specialskoler eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
Vi lægger vægt på ansøgere med en bred viden om uddannelsessystemet, erfaring med at arbejde med unge og i øvrigt er indstillet på, at vejlede de unge både individuelt og kollektivt.
Det vil være en fordel, at du kan dokumentere erfaring med uddannelsesvejledning, og vi ser også gerne, at du har hele eller dele af diplomuddannelsen i vejledning. Alternativt skal man være villig til at tage uddannelsen.
Endvidere ønsker vi en kollega, der
- har en anerkendende tilgang og kan levere motiverende og inddragende vejledning
- har energi og redskaber til at etablere konstruktive relationer med unge i sårbare situationer
- kan arbejde tværfagligt med samarbejdspartnere og interessenter på ungeområdet
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- er fleksibel og indstillet på et job med en varieret arbejdsdag og til tider højt tempo
- har solide IT-kompetencer og flair for administrativt arbejde
Omvendt kan vi tilbyde et spændende, udfordrende og alsidigt job, hvor du skal løfte den vigtige og yderst meningsfulde opgave, det er at hjælpe unge mennesker i uddannelse og beskæftigelse.
Vi er en arbejdsplads med fokus på at levere en ungeindsats på højt fagligt niveau. Det betyder, at vi hele tiden ser kritisk på vores egen praksis, søger ny viden og er åbne overfor at gå nye veje sammen med vores samarbejdspartnere.
Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor du vil blive del af en gruppe bestående af 23 dygtige og ambitiøse medarbejdere. Du vil opleve, at alle har øje for at drage omsorg for hinanden i en til tider hektisk hverdag.
Andet
Ansøgere skal være indforståede med, at der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse og man skal kunne benytte egen bil i arbejdstiden efter regler om tjenestekørsel.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 29. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Sct. Peders Gade 25, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/113044
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885746