Tyveri fra båd i Randers: To mænd anholdt

dato

Østjyllands Politi modtog tidligt mandag morgen kl. 05.44 en anmeldelse om tyveri fra en båd ved Toldbodgade i det nordøstlige Randers.

Vidner rapporterede, at nogle mænd iført mørkt tøj var i færd med at begå tyveri fra båden. En af gerningsmændene var let genkendelig, da han var faldet i vandet under indbruddet.

Den første patrulje på stedet traf en mand med våde bukser i selskab med endnu en mistænkt gerningsmand. De to mænd, henholdsvis 24 og 32 år gamle, blev skønnet påvirket af både alkohol og narko.

Begge mænd blev fundet i besiddelse af flere genstande, som stammede fra båden, og de kunne ikke redegøre for deres færden. De blev derfor sigtet for at have begået tyveri fra båden.

Kilde: Politiets Døgnrapport
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Randers

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.

Seneste på facebook