Thomas Thomassen har altid interesseret sig for biler. Hans tanke og drøm var derfor at prøve, om han kunne leve af sin hobby.
Det er nu snart 15 år siden, at Thomas Thomassen købte forretningen, hvormed han startede virksomheden TT Cars.
I sine yngre dage havde Thomas oprindeligt egen tømrer- og murerforretning med 15 mand ansat, men som han udtrykker det, oplevede han al for megen stress og fysisk anstrengelse.
“Det var simpelthen ikke dét værd,” husker Thomas om tiden som selvstændig håndværker.
“Min interesse lå jo et helt andet sted. Og den har altid ligget dér,” siger den passionerede bilforhandler med en tydelig hentydning i stemmen.
Foto: TT Cars // Indehaver og direktør, Thomas Thomassen
Thomas har i dag ansat ti mand i virksomheden.
En virksomhed, der tager hånd om nogle af de mennesker, som er udsatte - og som ikke umiddelbart vil kunne begå sig på enhver arbejdsplads.
I Thomas´ arbejde og virke med at gøre en forskel for sine ansatte, har han modtaget en pris fra byens borgmester for sin indsats.
Og det er da helt klart et skulderklap, der kan mærkes:
“Alle mine ansatte er flexjobbere eller i arbejdsprøvning,” fortæller en åben og ærlig Thomas.
“Og alle har opgaver, der skal udføres. Man yder og gør sit bedste - det er det vigtigste.”
Et marked i markant forandring og udvikling
TT Cars har et salg på 300-400 biler om året.
I årenes løb er det løbet op på et samlet antal omkring 10.000 biler, men Thomas fortæller, at markedet er blevet mindre med årene, og at udlejning af biler i stedet har vundet indpas:
“Det er blevet meget mere populært at leje en bil - eller lease - om man vil,” fortæller Thomas med et smil, mens han tilføjer, at han forventer at udleje biler for omkring et par millioner kroner i år.
Foto: TT Cars // Kig forbi værkstedet og få et uforpligtende tilbud på din næste reparation eller service. TT Cars er nu AutoPlus værksted og laver service fra 995 kroner.
TT Cars er en del af den prisvindende OsCar Biludlejning ApS.
Udlejningsfirmaet blev grundlagt i 2019, men var allerede den størst voksende e-handel i 2021.
“Vi kommer til at beskæftige os utrolig meget med udlejning, men vi har stadig salg af biler - og et autoværksted,” tilføjer Thomas, som med udvidelsen af endnu en afdeling i Hobro, også dér tilbyder kunderne udlejning af biler i alle størrelser med en fordelagtig aftale.
“Køb, salg og bytte med campingvogne, sommerhuse, motorcykler og både har vi også. Vi har jo pladsen, så det er bare med at benytte mulighederne,” kommer det med optimisme i stemmen fra indehaveren af TT Cars.
Med sin beliggenhed på Tigervej 7 - lige ud til Grenåvej - er det nemt at komme til og fra TT Cars.
Kør ind forbi og gør en god handel med Thomas og Kasper.
Tjek de skarpe udlejningspriser på biler her.