Tre skolepædagoger 35/37 timer ugentligt til Søndermarkskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En fast stilling samt to midlertidige stillinger

En fast stilling 35/37timer ugentligt fra 1. februar 2024. Samt to midlertidige stillinger gerne 37 timer ugentligt til vores førskole fra 19. februar 2024 til 12. juli 2024

Du ansættes på årsnorm med en gennemsnitlig arbejdstid på 35/37 timer ugentligt, alt efter hvad vi aftaler

Du er

  • fagligt stærk og brænder for dit fag, stærk i relationskompetence, teamsamarbejde og forældresamarbejde
  • i besiddelse af gode samarbejdsevner, indlevelse og forståelse for andre faggrupper
  • robust og synlig i hverdagen, både for børn, forældre og kolleger
  • i besiddelse af evner til at skabe entusiasme og gejst og har humoristisk sans

Søndermarkskolen er en 3/4 – sporet grundskole for ca. 550 elever fra 0-6 klasse. Skolen bygger på et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger på alle klassetrin.

Vi er en almindelig folkeskole, en skole for alle børn i distriktet med den forskellighed, der er blandt dem.

SFOen har 208 børn fordelt på 4 årgange. Plus ca 90 kommende førskolebørn

Fastansat: Du skal være med til at starte førskole op og fortsætte med på kommende 0. årgang. Du skal varetage klassepædagogrollen i en klasse. Dette indebærer varetagelse af den understøttende undervisning, samt samarbejde med klassens lærere om de lektioner, hvor I er 2 i klassen. De teams du indgår i både i skolen og SFOen samarbejder tæt om elevernes læring og trivsel. Du er med børnene i SFO hver eftermiddag og skaber lærerige og udviklende, sjove aktiviteter sammen med dine dygtige kolleger

Midlertidig ansatte: I skal være med til at drive vores førskole sammen med fastansatte skolepædagoger og pædagoger og medhjælpere fra de fire nærmeste børnehaver. I bliver ansat før starten på førskolen for at planlægge den bedst tænkeligt sammen med jeres kolleger.

Førskole er den trygge overgang fra børnehave til skole. Her samles de fleste af de børn, der skal starte i 0. klasse til august. De lærer hinanden godt at kende inden skolen starter. De lærer rammer, stilladser og dagens rytme at kende, mens de langsomt vænner sig til at lære at være et skolebarn.

Vi tilbyder
  • en stor flok skønne børn, der har interesserede og aktive forældre
  • en velfungerende skole og SFO bestående af initiativrige og fagligt bevidste lærere og pædagoger, der VIL hinanden og sætter deres faglighed højt
  • spændende pædagogiske udfordringer og udvikling.
  • et miljø hvor såvel faglighed som humor er i højsædet
  • skemalagte teammøder med både årgangsteam og SFO-team

Vi har besluttet faste områder vedr. elevens alsidige udvikling og emner fra de timeløse fag som pædagogerne skal undervise i, når de har understøttende undervisning

Løn efter gældende overenskomst.

Alle uanset køn, etnisk baggrund mv. opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
17. december til midnat.
Ansættelsessamtaler afholdes den 20. december.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer kan du kontakte souschef Mikael Maksten eller pædagogfaglig leder Lone Petri Kyed på telefon 89 15 49 64.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Søndermarkskolen SFO, Skanderborggade, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949110

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook