Tre rengøringsstillinger med fleksible arbejdstider og udviklingsmuligheder i Randers Kommune

dato

Sætter du kvalitet og service i dit arbejde højt, og vil du gerne have fri alle weekender og helligdage, så har vi måske det rette job for dig

Hos Ejendomsservice i Randers Kommune forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner, herunder Rengøring & Intern Service, hvor vi beskæftiger os med rengøring og service på et højt kvalitetsniveau på skoler, institutioner og andre kommunale bygninger.

Rengøringen har tre ledige stillinger, hvor følgende er gældende:

Vi tilbyder

  • Grundig instruktion og oplæring
  • Fri alle helligdage og weekender
  • Ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig udvikling gennem uddannelse

Vi forventer, at du
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Har god stedsans og et godt overblik
  • Kan tage ansvar og er løsningsorienteret
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Er empatisk, rummelig og imødekommende

Stilling 1 - Vi mangler hænder til et Flyverteam i udvikling
Rengøringens Flyverteam er et udekørende vikarteam. Som flyver kører du med en kollega, men kan til tider køre alene pga. ferie eller lignende. Der er firmabil til rådighed, som står på Kasernen, hvor du møder ind dagligt og kører ud fra. Du skal være klar på en travl arbejdsdag, hvor du i løbet af dagen skal ud på flere forskellige pladser og, hvor to dage ikke er ens. Det er også vigtigt, at du kan bevare overblikket og springe frisk ud i opgaven, hvis du møder udfordringer.

Det er et krav til denne stilling, at du har gyldigt kørekort.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge med start 1. april 2025

Arbejdstiden er i tidsrummet 15.30-23.00

Fra den 1. juli 2025 overgår vi til synlig rengøring. Din daglige arbejdstid kommer herefter til at ligge i tidsrummet kl. 06.00-17.00.

Stilling 2 - Nyoprettet stilling i Mellerup på Aflastningsafdelingen ”Spiren” beliggende på Støvringgardsvej
Stedet ligger i naturskønne omgivelser og rummer i dagligdagen børn med specielle behov, som er ude af huset i rengøringstiden. Du kommer til at varetage daglig rengøring af toiletter, værelser, fællesarealer og kontor.

Stillingen er en fast stilling på 15 timer pr. uge med start 1. april 2025

Arbejdstiden er
Mandag 08.00-12.00
Tirsdage 08.00-10.00
Onsdag 08.00-12.00
Torsdag 08.00-10.00
Fredag 08.00-11.00

Stilling 3 - Tidsbegrænset vikariat til rengøring på Østervangsskolen
Vi står og mangler en kollega, som kan varetage rengøring af klasselokaler, faglokaler, toiletter m.m.

Stillingen er på 15 timer pr. uge og tidsbegrænset for perioden 17.03.25 – 27.06.25

Arbejdstiden er dagligt kl. 04.00-11.30 inkl. en halv times selvbetalt pause

Ansøgning
Er du interesseret i en af stillingerne, så send os en ansøgning med CV og øvrige relevante bilag via rekrutteringssystemet. HUSK at skrive i din ansøgning, hvilken stilling, du søger. Ved ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist
For alle tre stillinger er fristen den 7. marts 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 11. marts 2025 kl. 08.00-12.00.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du henvende dig til rengøringsleder Pia Adelhart på telefon 61 12 87 62, mandag-fredag i tidsrummet kl. 10.00-12.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ejendomsservice, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/70fba737-5b27-4940-b56f-0b20e8b86533

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook