Tradium, Vester Alle 26: Underviser til fodterapeutuddannelsen - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at formidle viden til fodterapeutstuderende?
Fodterapeutskolen i Randers søger en underviser til et barselsvikariat fra ca. 1 oktober 2023, og som vil være med til at præge og uddanne de bedste fodterapeuter til fremtidens krav på Tradium.


Om jobbet
Fodterapeutuddannelsen er en statsautoriseret uddannelse godkendt af Undervisningsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du vil indgå i en stab af engagerede, entusiastiske og fagligt dygtige undervisere. Du vil sammen med de øvrige undervisere få ansvaret for planlægning og gennemførelse af såvel praksis på værksted og klinik som teoretisk undervisning. Det gælder både på fodterapeutuddannelsen samt ved gennemførsel af kurser og anden undervisning inden for fagområdet.

​Dine arbejdsopgaver:

  • Undervisning af elever på fodterapeutuddannelsen
  • Opgaver i forbindelse med undervisningen – opdaterer udstyr, planlægning af undervisningen m.m.
  • Udvikling af undervisningen – nye opgaver og pædagogisk udvikling
  • Undervisning på kurser og korte efteruddannelser
  • Deltage i afdelingens arrangementer for elever og samarbejdspartnere

Din profil
Det er et krav, at du er fagligt velfunderet inden for det fodterapeutiske fagområde.

Du skal være uddannet statsautoriseret fodterapeut og have erfaring med faget samt alle fagets specialer.

Det er en fordel, hvis du ud over en uddannelse som statsautoriseret fodterapeut også har en sundhedsfaglig uddannelse.

Uanset uddannelsesmæssig baggrund er det en nødvendighed, at du har erfaring inden for dit felt.

​Vi kræver ikke undervisningserfaring, men du tilbydes i stedet support fra de erfarne undervisere, især i begyndelsen. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og kan motivere og inspirere eleverne, så de opnår optimale faglige og personlige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du både kan se dig selv som en del af et team, men også arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.

​Vi prioriterer empati, venlig attitude og en naturlig accept af personers forskelligheder og ikke mindst god humor. Værdierne ærlighed, troværdighed, respekt og loyalitet er en nødvendighed i mødet med både elever, patienter og kolleger.

​Forandringer er et vilkår på vores arbejdsplads, og hverdagen på afdelingen er karakteriseret ved travlhed og alsidighed. Derfor er det en fordel, hvis du formår at omstille dig og agere i nye rammer, hvis situationen kræver det.

​Vi forventer, at du har kendskab til IT på brugerniveau.


Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et større team på fodterapeutuddannelsen, ligesom du får mange gode kolleger i skolens andre områder. Arbejdsstedet er centralt på Vester Allé 26 i Randers.

Lønforhold er efter gældende overenskomst på området – Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen.


Ansøgning
Vi vil se frem til, at du søger stillingen, hvis du finder den interessant. Send blot din ansøgning, CV samt eksamensbeviser/autorisation via ansøgningslinket.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15. september 2023.

Der planlægges samtaler i uge 38 og 39.

Ansættelsen er gerne fra 1. oktober 2023, men start er naturligvis til forhandling. Vi forventer, at barselsvikariatet varer frem til april 2024 – afhængigt af barselsorlovens længde.

​Hvis du er interesseret og har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Betina Andersen på mobil nr. 41880122.

​Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

​Vi ser frem til at høre fra dig.


Om Tradium
Erhvervsskolen Tradium er et kraftcenter af forskellige uddannelser ungdoms-, voksen- og efteruddannelser: EUD, EUD10, EUX, HHX og HTX samt AMU og uddannelse for statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Vi uddanner til fremtidens behov med afsæt i en stærk faglighed, skoleudvikling og attraktive uddannelsesmiljøer. Tradium har en vision om at være en international orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Tradium er UNESCO Verdensmålsskole og beskæftiger ca. 410 medarbejdere og underviser 2600 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup.


Se mere om os på Facebook, www.tradium.dk, og vores pejlemærker her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tradium, Vester Alle 26, Vester Alle 26, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171722&DepartmentId=8298&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook