To i træk: Vorup-pigerne stråler af vilje og tro på tingene

SUB 09 - Vorup FB (Foto: Kent Bargisen)
Profilbillede
dato

Vorup FBs JS-kvinder lagde en målrettet indsats for dagen ved søndagens opgør mod SUB 09, da mandskabet besøgte Låstrup Stadion.

Det lykkes for Bargisen og co. at hente sejren med hjem til Vorup FB. Kent Bargisen knytter følgende ord til 2-4-resultatet.

“En fantastisk sejr og følelse at få en sejr mere, efter sidste weekends sejr på udebane over Aars. Det er første gang i denne sæson vi laver to i træk. Så nu står vi godt rustet, inden næste rundes kamp mod rækkens tophold; det ubesejrede hold fra Morsø, som er nedrykkere."

"At vi i dag kan komme tilbage to gange efter at have været bagud, viser at de her piger har masser af vilje, tro på tingene og aldrig giver op. Det er nogle fantastiske egenskaber pigerne besidder.”

Nielsen og Sørensen brillerede
Efter kampen lader den stolte cheftræner særligt roserne falde over to specifikke spillere.

“Jeg vil rose vores reservemålmand, Amalie Nielsen, for at stå en god kamp. Amalie er normalt markspiller, men da vores normale målmand i dag var forhindret, så sagde Amalie ja til opgaven. Det er virkelig en fed indstilling, at hun bare sætter holdet over sig selv og påtager sig opgaven!"

"Derudover er jeg nødsaget til at rose Marie Sørensen. Hun spiller helt exceptionelt, og hun var overalt på banen. Jeg tror ikke der var mange græsstrå hun ikke fik betrådt i kampen. Hun arbejder benhårdt for holdet - og så scorer hun målet til 3-2 på et godt langskud. Det var kamp affgørende for os. Så det var virkelig en flot præstation.”

Kent så dog også enkelte aspekter der ikke gik Vorup-pigernes vej.

“Jeg synes vores offensiv kom frem til utroligt mange chancer. Vi mangler bare lige heldet til at score noget mere. Mange gange har vi fem-seks spillere i og omkring feltet når vi skaber vores afslutninger. Desværre så rammer vi stolpen, overliggeren og bolden bliver to gange reddet på stregen af en forsvarsspiller som vi rammer. Så derfor bliver det ikke til flere mål i kampen for os."

"Men bortset fra det, så skaber vi de chancer der skal til for at vinde kampen. Det er yderst positivt.”

Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra Vorup FB hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder MorsØ FC søndag den 22. maj.

Der er kampstart på XL Park, Vorup - Kunstgræsbane Ulvehøj klokken 13:00.

Kampens resultat: 2-4 til Vorup FB
Række: Jyllandsserien Kvinder - Forår 2022

Mål
30'1-0Ukendt
45'1-1Andrea Warrer
55'2-1Ukendt
56'2-2Katrine Breum Jørgensen
71'2-3Marie Bogh Sørensen
81'2-4Johanne Bartholomæussen

Kilde: Cheftræner Kent Bargisen, Vorup FB - Jyllandsserien Kvinder - Forår 2022

Seneste på facebook