Thomas kommer skimmel, fugt og svamp til livs med faglighed

Foto: Privat. Thomas Juhl fra Randers er fugt- og skimmeltekniker med adskillige års erfaring i sin branche - og indehaver af Juhl Fugt og Indeklima ApS.
Profilbillede
dato

Thomas Juhl er indehaver af enkeltmandsfirmaet, Juhl Fugt og Indeklima ApS i Randers. Punktlighed er en dyd, lyder det fra den certificerede håndværkstaksator.

I 13 år har Thomas Juhl arbejdet i skadesservicebranchen. 
En branche, som fra mange kunders synspunkt er præget af bekostelige affærer, der desværre også langt hen af vejen kan være svære at gennemskue.

"Forståeligt", siger den erfarne fugt- og skimmeltekniker.

"I mit tidligere job oplevede jeg alt for ofte en tilspidsende frustration hos kunderne. Når jeg blev kontaktet, var der som regel allerede et opstået problem. Kunderne havde intet indblik i den egentlige årsag - eller omfanget af skaden - og de blev derfor gjort dybt afhængige af min faglighed. Og ikke mindst tilliden til min faglighed", fortæller Thomas med ærlighed i stemmen og tilføjer:

"Situationen kunne hurtigt forværres, når kunderne efter en gennemgang af skaden blev forelagt en plan, som i værste fald kunne resultere i en gennemgribende renovering af hele deres beboelse - og efterlade dem med en tårnhøj regning”.  

Løsningsorienteret med fokus på økonomi og ordentlighed

Juhl Fugt og Indeklima ApS tilbyder private og erhvervskunder sine faglige kompetencer indenfor skimmel, fugt og svamp - uanset om skaden allerede er sket, eller der blot er opstået mistanke herom.

Eksisterende skader, samt skjulte fejl og mangler, som på sigt kan medføre et forringet indeklima og dermed tilføre beboerne i huset kroniske respirationsproblemer, skal IKKE være en bekostelig affære.

Og alene ud fra dét argument tog Thomas springet og blev selvstændig:

"Jeg ved, jeg kan hjælpe mine kunder - også i de tilfælde, hvor skaden synes et næsten uoverskueligt omfang", lyder det med alvor i stemmen.

Thomas kommer med eksemplet, hvor et hold kunder langt om længe har fundet drømmehuset.

I en tilstandsrapport kan man kun læse ud fra, hvad den sagkyndige har set og taget notits af. Og groft set kan enhver nymalet væg indeholde usynlige og 'tildækkede' fejl, som først kommer op til overfladen efter nogle måneder.

Foto: Privat// Juhl Fugt og Indeklima ApS har her affugtet og færdigbehandlet en murstensflade. 

"Den slags 'skjulte fejl' kan jeg se med mit termografiske og andet udstyr, der ikke efterlader mærker", forklarer Thomas om sit avancerede værktøj, som er i stand til at se og omsætte den infrarøde stråling til farvebilleder samt måle, hvor noget skiller sig ud.

I enkelte tilfælde kan det dog ske, at Thomas er nødt til at lave adgang til hulrummet for at kunne måle den aktuelle luftfugtighedsprocent.

Farverne fra det termografiske udstyr fortæller Thomas alt om temperaturen i netop dét materiale, han undersøger, og de andre værktøjer i kufferten kan med tal vise fugtindholdet.

Endvidere vil tolkningen af de termografiske billeder og det konkrete fugtindhold kunne påvise eventuelle byggefejl såsom manglende eller utilstrækkelig isolering - også kaldet kuldebroer.

Foto: Privat// Hulmursaffugtning med sorptionsaffugter - foretaget af Juhl Fugt og Indeklima ApS.

Kunderne får indsigt i omfang, proces og forebyggelse

Thomas ved, hvor han skal kigge og lede. Og for at sætte kunderne bedst muligt ind i problemets omfang, får de selv lov at kigge med gennem udstyret.

"Jeg råder faktisk mine kunder til at deltage og være med i gennemgangen. Jeg forklarer løbende, hvilke problematikker jeg ser og, hvad der i min optik skal til for at optimere situationen", fortæller Thomas og tilføjer, at kundernes indsigt afføder en øjeblikkelig tillid, og skuldrene sænkes betydeligt.

Thomas har altid økonomien for øje, hvilket gør sig gældende hos samtlige kunder:

"I stedet for at rive hele køkkenet ned, fjerne samtlige elementer på badeværelset eller i entréen - er det muligt via undersøgelser at foretage diverse målinger, som måske højest munder ud i en skimmelsanering", lyder det opløftende fra Thomas, der atter understreger vigtigheden i at kende til årsagen - og omfanget af - den reelle skade, inden kunderne foruroliges med en totalrenovering.

Der findes flere end 3.000 typer skimmelsporer, og fælles for dem alle er, at de er afhængige af luftfugtighed. Sporetypen kan fastslås gennem DNA- eller mikroskopanalyse, og ud fra analyseresultaterne kan Thomas finde frem til årsagen for dens opståen: 

“Vi er omgivet af skimmel året rundt både inde og ude, forskellen er bare, at der er den ‘gode’ og ‘dårlige’ skimmel. Arten af skimmel kan skyldes lang- eller kortvarig opfugtning”, uddyber han. 

Thomas påpeger her de mest almindelige og gængse husregler, hvis man skal undgå de typiske fugtskader:

"Vi har at gøre med et brugerskabt problem - og det gælder i alle slags beboelser med både åbne og lukkede vinduer. For megen udluftning forårsager en nedkøling af bygningen, og for lidt udluftning medfører en ophobning af fugt. I kombination med manglende opvarmning kommer de perfekte levevilkår for flere typer skimmel - og det er hér, man med tiden oplever sorte pletter i fuger, på tapetet i hjørnerne og på ydervæggene".

Foto: Privat // Skimmel i et hjørne - forårsaget af forringet indeklima og kolde ydervægge.

"Der sker en fugtvandring i væggene - en konstant trafik pga. skiftende temperaturer og luftfugtighed. Det hører med til vores klima og skiftende årstider i Danmark", forklarer Thomas, inden han slutter:

"I et ganske almindeligt ét-families hus med to voksne og to børn produceres der dagligt ca. 10 kg fugt via udånding, sved, tørring af tøj, madlavning med mere.. Sørg derfor at lufte ud i alle rum - gerne 10 minutter morgen og aften - og sørg for god ventilation ved at holde samtlige større opmagasinerede ting ca. 10 cm væk fra ydervæggene.. Senge, sofaer, større reoler, kommoder og lignende".

Kontakt Juhl Fugt og Indeklima, når du har brug for en ærlig og professionel vurdering af din beboelse.
Har du fundet drømmehuset?
Bestil en nøje gennemgang og måling af vægge og lofter, inden købsaftalen underskrives.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook