Det har været et solidt år for TT Cars, der med en udvidelse af forretningen har oplevet en stigende efterspørgsel på deres arbejde.
Indehaver Thomas Thomassen har haft et travlt år. Virksomheden, der blandt andet står for udlejning og salg af brugte biler og reparationer, oplevede i 2022 stor interesse fra kunderne, og der blev ofte brugt mange timer i værkstedet for at følge med efterspørgslen.
Derfor hentede Thomas Thomassen forstærkning i skikkelse af den nye mekaniker, Patrick, der har gjort en forskel i det daglige arbejde.
“Vi har udvidet vores fold med endnu en mekaniker på værkstedet. Patrick er glad og meget hjælpsom. Dertil får han lavet en masse,” fortæller Thomas Thomassen.
Den store efterspørgsel på udlejningsbiler og værkstedstider har betydet, at medarbejderne har oplevet et øget arbejdspres. Det har resulteret i længere ventetider, og i det nye år er det især noget, som Thomas Thomassen har fokus på:
“Grundet den store travlhed, med mange ekstra biler og afdelinger i udlejning, er værkstedet stærkt presset. Så vi kæmper med lange ventetider,” forklarer han.
Et vellykket 2022
TT Cars kan se tilbage på et år med udvidelser og nye muligheder, og Thomas Thomassen understreger, at den store efterspørgsel og de lange dage i værkstedet netop er et udtryk for, at det går godt hos virksomheden.
“Vi har i 2022 åbnet to nye udlejningsafdelinger. En på Mariagervej 123 i Randers og en på Langelands 3 i Hobro. Så vores geografiske område er blevet større,” fortæller Thomas Thomassen.
Du finder meget mere om TT CARS ApS på deres Facebookside og hjemmeside.