Medarbejder med teknisk snilde og grønne fingre og gerne en håndværksmæssig uddannelse søges til Ejendomsservice i Randers Kommune.
Ejendomsservice i Randers Kommune søger en engageret og udadvendt teknisk servicemedarbejder til ansættelse senest pr. 1. oktober 2025.
Ejendomsservice har ansvaret for administration, drift og vedligehold af de kommunale ejendomme, samt grønt vedligehold og snerydning på udenoms arealerne i umiddelbar tilknytning til bygningerne.
Som medarbejder hos os bliver du en del af sektionen Teknisk Service, som i alt består af ca. 70 medarbejdere, 3 distriktsserviceledere og 1 sektionsleder. Ejendomsservice er inddelt i fire distrikter: Nord, Syd, Øst og Vest, hvor du primært vil komme til at arbejde i Distrikt Øst, der går fra Dronningborg til Udbyhøj.
Stillingens ansvarsområder
- Ind- og udvendigt vedligehold af en række ejendomme
- Vedligehold af tekniske installationer, herunder adgangskontrol samt afprøvning af ABA-anlæg
- Vedligehold af grønne arealer
- Rensning af tagrender og brønde
- Foretage mindre reparationsopgaver
- Affaldshåndtering og oprydning
- Ad hoc-opgaver
- Rekvirering af eksterne håndværkere og leverandører.
Vi forventer, at du
- Har teknisk snilde og gerne en håndværksmæssig uddannelse, måske som ejendomsservicetekniker
- Har gode samarbejdsevner og er klar til at yde vores kunder en god service
- Er engageret og udadvendt, trives i et levende miljø med mange mennesker, som udover dine kolleger, kan være børn, voksne med handicap og ældre
- Har et gyldig kørekort og gerne mulighed for at køre i egen bil i arbejdsøjemed.
Vi tilbyder
- En stilling på en spændende og udfordrende arbejdsplads, der lægger stor vægt på uddelegering af ansvar, og hvor den enkelte medarbejders indsats og kompetence er vigtige bidrag for kommunens drift af bygningsmassen
- Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger
- En spændende og varieret arbejdsdag med en bred kontaktflade i hele organisationen. Et job, hvor ingen dage er ens.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Lønnen fastsættes med baggrund i gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der foreligger en børneattest og en tilfredsstillende straffeattest. Vi indhenter attesterne med dit samtykke.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte distriktsserviceleder Susanne Paulsen på mobil 61 12 40 80.
Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og relevante bilag modtages kun elektronisk via linket til vores rekrutteringssystem og senest søndag den 10. august 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Teknisk Service-Distrikt Øst, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/796d93f8-64ae-4357-bcdf-49bca9ff9dba