Team Nordøst viste ingen nåde over for Hornbæk

Team Nordøst U15 Piger (Foto: C. Thomasen)
Profilbillede
dato

Hornbæk SF havde taget turen til Korshøjhallen, hvor topholdet fra Team Nordøst ventede deres besøg. Her gjorde hjemmeholdet det onde ved gæsterne, der blev sendt hjem med cifrene 25-18.

Derfor var det også en tilfreds Team Nordøst-træner, Christian Thomasen, vi fangede til en reaktion på kampen:

“Vi spillede en rigtig god angrebskamp, hvor vi kom til mange åbne chancer, grundet vores strukturerede angreb og via vores presspil.”

Team Nordøst-pigernes præstation udmundede sig i to point, og træner Thomasen kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere. Men særligt én skillede sig ud i kampen:

“Marie Jørgensen gik forrest og fik lavet mange gennembrud, samt frispilninger til holdkammeraterne,” lyder det fra Christian Thomasen.

På søndag den 27. november skal Team Nordøst møde Randers KFUM. Kampen fløjtes i gang klokken 11:20 i Nørrevangsskolens Idrætshal.

Kampens resultat: 25-18 til Team Nordøst
Række: U15 Piger A

Kilde: Træner Christian Thomasen, Team Nordøst Randers - U15 Piger A