Søndag tog Team Nordøsts U13-piger turen til Vestjysk Bank Arena, hvor de mødte Hadsten Håndbold.
Langt hen ad vejen var det en spændende og lige håndboldkamp, men pludselig skruede Team Nordøst-pigerne op for tempoet, og kunne dermed notere sig en sejr på cifrene 17-19. Fra træner, Rene Schwartz lyder det:
“Jeg synes, at både Hadsten og os spiller en rigtig flot håndboldkamp, og vi følges godt afsted hele kampen, hvor vi så lige har lidt overhånd til sidst.”
Schwartz sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:
“Vores angrebsspil var rigtig flot. Vi spiller med stor tålmodighed, og kommer til afslutning i næsten hvert angreb.”
Er der nogle du vil fremhæve ovenpå sejren?
“I dag er der ikke én spiller der skal fremhæves, men hele holdet! Det var en fantastisk holdpræstation i dag.”
Team Nordøst skal i kamp igen mod IF Alliancen søndag den 22. januar. Kampen fløjtes op i Munkholmhallen klokken 13:40.
Kampens resultat:
17-19
til
Team Nordøst, Randers
Række: U13 Piger A