Team Nord Øst-pigerne vinder endnu engang

Team Nord Øst U15 Piger (Foto: R. Olofsen)
Profilbillede
dato

I søndags tog Team Nord Øst's U15-piger turen til Rougsøhallen, hvor de mødte Rougsø KFUM. Det var til stor succes for netop Team Nord Øst-pigerne, som kunne notere sig en sejr på cifrene 8-17.

Team Nord Øst havde fået en fin start på sæsonen, da de vandt deres første kamp. Søndag formåede de med storspil igen at hente en sikker sejr, hvilket bringer glæde frem hos Christian Thomasen:

“Vi spillede en rigtig god kamp, hvor vi stod godt i forsvaret og var skarpe i kontrafasen.”

Spørger man træneren er der særligt visse ting, der især spillede ind:

“Holdet var kollektivt gode, men det var dejligt med Gabriella tilbage efter en længere skade.”

Team Nord Øst skal i kamp næste gang mod Rougsø KFUM søndag den 30. oktober. Kampen fløjtes op på Korshøjhallen klokken 15:25.

Kampens resultat: 8-17 til Team Nord Øst
Række: U15 Pige C

Kilde: Træner Christian Thomasen, Team Nord Øst, Randers - U15 Pige C