Tabletter og hash beslaglagt: 67-årig sigtet

Foto: Colourbox.
Profilbillede
dato

Østjyllands Politis specialpatrulje tog tirsdag kl. 10.50 til en adresse i Randers NØ efter et tip om, at der blev opbevaret og solgt stoffer på stedet. Da betjentene blev lukket ind i lejligheden af den 67-årige mandlige beboer, kunne de med det samme lugte hash, og frit fremme på bordet lå en rygende joint. 

På den baggrund ransagede betjentene lejligheden og fandt yderligere fire joints og nogle hundrede ulovlige tabletter. 

Den 67-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, og hash og tabletter blev beslaglagt. 

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook