BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Klinik, Regionshospitalet Randers
Har du lyst til at arbejde med ortopædkirurgi sammen med fantastiske kollegaer i et afsnit i rivende faglig udvikling, så er det måske dig vi søger.
Vi er rigtig glade for vores klinik, hvor høj faglighed, godt humør og kollegaskab prioriteres højt, og vi glæder os til at lære dig at kende. Vi er en god blanding af unge og erfarne personaler. Det betyder at der altid er en med mange års erfaring at spørge til råds. Vi ved nemlig godt, at alle ikke kan det hele. Derfor hjælper vi hinanden, så vi i fællesskab kan give vores patienter de bedste patientforløb og hver dag lærer noget nyt. Omsorg er ikke kun noget, vi har for patienter og pårørende, men også for hinanden.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du har gode muligheder for at skærpe din faglige profil, uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Du vil blive tilknyttet vores introduktionsansvarlige sygeplejerske og en mentor, der sammen med dig vil planlægge et individuelt introduktionsprogram afhængig af dine behov og kompetencer.
I Ortopædkirurgisk klinik varetager vi opgaver i forhold til alle ortopædkirurgiske subspecialer. Aktiviteten består af ambulante konsultationer, herunder selvstændige sygeplejekonsultationer og kontrol af patienter, der primært er behandlet i skadestuen. Vi foretager også mindre kirurgiske indgreb i lokalbedøvelse og bemander den ortopædkirurgiske sårklinik. Vi har desuden funktioner i vores modtageafsnit, ligesom vi i spidsbelastninger og weekender hjælper vores kolleger på sengeafsnittet.
Vi har stort patient flow og en hverdag med mange forskelligartede opgaver. Vi arbejder struktureret på forbedring og optimering af patientforløbene bl.a. gennem tværfagligt samarbejde og udveksling mellem de forskellige afsnit. I øjeblikket arbejder vi f.eks. målrettet på at få vores patientinformation omdannet til digitale forløbsguides. Der er desuden stort fokus på at opfylde kvalitetsmålene vedr. udredning og behandlingsgarantien.
Er du interesseret i at bidrage til udviklingen af vores afsnit?
Vil du hjælpe med at styrke det gode samarbejde med respekt for den enkelte kollega og for den gode tone?
Brænder du for at udleve dit potentiale sammen med et team af glade og dedikerede kolleger?
Er du blevet nysgerrig?
Så ring, mail eller kom på besøg – eller endnu bedre send os en ansøgning.
Oversygeplejerske Monica Thomassen: 7842 20 21 eller på mail monithom@rm.dk
Stillingen er pr 1.1.2024 på 37 timer/uge eller timetal efter aftale.
Som udgangspunkt dagvagter i klinikken på hverdage og weekendvagt i sengeafsnittet hver 4. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest, ligesom der må påregnes 3 måneders prøvetid for ansøgere uden forudgående ansættelse i regionen.
Ansøgningen sendes elektronisk senest d. 20/12.23.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skovlyvej, 15, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955288