BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til en delestilling til et barselsvikariat og en fast stilling fra 1. august 2024. Du kan se fordelen ved at arbejde både i klinikken og sengeafsnittet og dermed kan drage nytte af at bringe fagligheden i spil i hele patientforløbet.
Om Lungeklinikken
Vi er 8 sygeplejersker i klinikken, som alle vil glæde os til at arbejde sammen med dig. Vi modtager patienter henvist fra egen læge eller hospitalsafsnit. På Lungeklinikken modtager vi patienter til udredning og behandling for forskellige sygdomme i lungerne. De hyppigste er: astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), allergi og lungekræft. Vi modtager også patienter i udredning for okkult cancer.
Vi har tæt kontakt til vores patienter, som vi ofte følger over flere år. Vi ønsker at informere patienterne bedst muligt om deres sygdom og forløb, således at de opnår det højeste niveau af livskvalitet og mestring. Der foregår i tæt samarbejde med lægerne og sekretærerne i klinikken.
Jobbet som sygeplejersker i vores klinik er spændende, varieret og selvstændigt. Arbejdet består bl.a. af:
- selvstændige sygeplejekonsultationer (både fremmøde og telefonisk)
- opfølgning efter lægekonsultationer
- observation efter undersøgelser
Vi vægter et godt arbejdsmiljø, fagligt engagement og godt kollegialt fællesskab.
Om Medicinsk Sengeafsnit B
Lungeklinikken er en af de tre klinikker, som er tilknyttet Medicinsk Sengeafsnit B (MSB), som rummer specialerne i lungemedicin, gastro- og reumatologi. Vi er normeret til 25 sengepladser.
Det er en afdeling med komplekse patientgrupper, hvor behovet for specialiseret sygepleje er stort. Ligeledes er det en afdeling med stort patientflow. Vores patienter oplever ofte stigmatisering, blandt andet på grund af livsstilssygdomme eller misbrug. Dette forsøger vi at gøre op med. Vi møder dem med respekt og behandler dem med værdighed
De øvrige klinikker er Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme samt Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.
Vi søger en sygeplejerske:
- med kendskab til og erfaring inden for lungesygdomme
- gerne med erfaring med ambulante patienter og kortidssygepleje
- der bidrager aktivt til et godt studie- og læringsmiljø og kan inspirere fremtidens sygeplejersker
- som er nysgerrig og velreflekteret og kan tænke kreativt i løsningen af opgaver
- har lyst til at blive udfordret faglig såvel som personligt
- er i stand til at arbejde selvstændigt og arbejde i teams
- som vægter både mono- og tværfaglighed højt
- er engageret, ansvarlig og kan bevare overblikket i travle situationer
- som udviser kollegial bevidsthed og omsorg
Vi tilbyder dig:
- dygtige og meget engagerede kolleger, som brænder for specialet
- individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med tilknyttet mentor
- følgedage både i klinikken og sengeafsnit
- forventnings- og evalueringssamtaler efter 1, 2, 3 og 6 måneder
- simulations- og færdighedstræning
- indflydelse på egen vagtplan i "Ønskeplan" – da vi vægter harmoni mellem arbejdsliv og privatliv
- stor mulighed for faglig og personlig udvikling.
Om løn og ansættelsesforhold
- 37 timer ugentligt
- stillingen sammensættes 75 % i klinik og 25 % i sengeafsnittet
- arbejde hver 4. weekend i 8 timers vagter på sengeafsnittet.
- indgår i vagtarbejdet
- tillæg for medicinsk sengeafsnit
- kompetenceindplacering senest efter 6 mdr.
- gode muligheder for kompetenceløft og videreuddannelse
- løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
- der må påregnes en prøvetid på 3 måneder, og vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest som forudsætning for ansættelse.
Yderligere oplysninger
Lyder det som noget for dig, så sendt din ansøgning til os. Du er meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Henriette Lund Larsen på tlf. 7842 2851 eller komme forbi og hilse på os til en kop kaffe.
Ansøgningsfrist
Vi vil gerne modtage din ansøgning seneste den 14. juni. Samtaler afholdes i uge 25.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050563