I dag kan du møde Viktoriya Svensson, Indehaver i Sy Selv, som vil fortælle virksomhedens historie.
Sy Selv ligger i Randers C og så sin spæde start i 2018. Forretningen er bygget op omkring helt særlige kompetencer. Viktoriya fortæller:
"Jeg vil gerne give kunderne lyst til at sy, så derfor er kvalitet, kundeservice og faglig rådgivning en selvfølge hos Sy Selv.”
Sy Selv har et bredt sortiment i basisvarer f.eks: uld, bomuld, bengaline, blonder, fløjl, foer, canvas, twill, jogging, viskose, hør, tyl, lærred, poplin og rib. Desuden fokuserer forretningen på specialvarer, fortæller Viktoriya.
"Jeg har flere specialvarer som f.eks recycling stof, silkechiffon, crepe georgette, tweed, viking uld, italiensk uld og silke."
Foto: Farverigt stof og sytilbehør i Sy Selv // Viktoriya Svendsson
Allergi- og miljøvenlige produkter
Hvad gør så Sy Selv helt speciel? Det er indehaver Viktoriya ikke i tvivl om:
“Jeg synes, at Randers har behov for en fysisk stofbutik, og derfor sælger jeg stof og sytilbehør i høj kvalitet og til en rimelig pris. De udvalgte metervarer er primært produceret i Europa. Her er større miljøkrav til producenterne end i Asien. Størstedelen af metervarerne er Oeko-Tex certificeret, dvs. allergivenlige."
Kvalitet til lave priser
Produkterne er personligt udvalgt med vægt på kvalitet. Nogle har Viktoriya endda selv hentet.
“Sy Selv adskiller sig fra andre ved at være en fysisk butik med faguddannet personale. De er serviceminded og har erfaring nok til at kunne "læse" kundens idé til et syprojekt.", siger Viktoriya.
Dermed kan personalet bedre sparre med kunden for at få det rigtige produkt og derved en god oplevelse. Det er en selvfølge, at man undervejs i projekter kan komme og få rådgivning i butikken. Priserne på varerne bliver holdt så lave som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Stor erfaring blev til egen butikAt nå til at være det firma, som Sy Selv er i dag, har været en rejse. Noget som Viktoriya ser tilbage på:
“Jeg var ansat i en anden stofbutik i 13 år, da ejeren lukkede og gik på pension. Da jeg er uddannet designskrædder og ikke har kendskab til andre brancher, føltes det rigtigt at prøve og starte som selvstændig. På det tidspunkt var der kun en "kæde" stofbutik i Randers C, hvor udvalget var lidt ensformigt. Det ville jeg gerne lave om på.”
Viktoriya Svensson uddyber:
“Butikken har pt. eksisteret i 4,5 år, og er derfor stadig ny og i udvikling. Jeg afholder 'Sy-Cafè' en gang imellem, når efterspørgslen er der. Lige nu udstiller jeg broderi, som gerne skulle blive til kursus i Stumpworkbroderi, og så har jeg oprettet en webshop. Udvalget i butikken bliver løbene opdateret i forhold til f.eks. efterspørgsel og mode.”
Og budskabet er klart:
“Sy Selv er et kvalitetsvalg, som du kan stole på.”, siger Viktoriya.
Du kan læse meget mere om Sy Selv på deres Facebookside og hjemmeside.
Besøg Sy Selv på adressen Snaregade 11, 8900 Randers C.