Svenstrup og Hansen sparkede onsdag tre point hjem til Vorup

Foto: Vorup FB - Jyllandsserien Kvinder.
Profilbillede
dato

Vorup FB var onsdag draget til Riisvangen Stadion for at møde Aarhus Fremad. Efter en dramatisk affære - og en god portion tillægstid - kunne Vorup FB rejse hjem med en 1-2-sejr og de tre point.

Vorup FBs spillende træner, Line Hansen, glæder sig over at man formåede at holde stand til sidst, da de begyndte at blive presset.

“En dramatisk kamp som ender med 12 minuters overtid. Dommeren sørgede for spænding til sidste da Aarhus Fremad får et noget tvivlsomt straffe og derfor presser voldsomt på til sidst, men vi holdt stand og kørte sejren i hus.”

Hvad var det, der gjorde, at det tippede til jeres side i dag?

“I dag var vi der fra første fløjt og får lagt et godt pres. Men Aarhus Fremad bider rigtig godt fra sig og kampen bølger.”

Vorup scorede mål lige inden pausen, hvor Line Hansen spiller Nina Svenstrup fri i venstre side af feltet, hvor Svenstrup tager et godt træk og banker den i kassen. Efter 64 minutter udbygger Line Hansen føringen på et lidt mærkeligt langskudsmål, som ingen rigtig opdager går ind.

Line var glad for sine spilleres præstation, især med henblik på de sidste afgørende minutter. Særligt Søjberg og Svenstrup imponerede:

“Alle knoklede røven ud af bukserne, specielt i den lange tillægstid. Line Søjberg leverer endnu en rigtig god præstation på højre back og hun får lukket siden ned mod en stærk modstander. Nina var igen her der og alle vegne og hun får blokeret rigtig mange opspil fra deres side. Men alt i alt en fortjent arbejdssejr.”

På søndag den 8. oktober skal Vorup FB møde IFSK. Kampen fløjtes i gang klokken 16:00 på XL Park, Vorup - Kunstgræsbane Ulvehøj.

Kampens resultat: 1-2 til Vorup FB
Række: Jyllandsserien Kvinder

Mål
44'0-1Nina Svenstrup
64'0-2Line Hansen
86'1-2

Kilde: Træner Line Hansen, Vorup FB - Jyllandsserien Kvinder

Seneste på facebook