Studentermedhjælper til Kommunikationsafdelingen i Randers Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Randers Kommune søger fra 3. juli 2023 til 31. december 2023 en ambitiøs studentermedhjælper til pressearbejde, markedsføring, web og SoMe-arbejde.

I de første par måneder vil der særligt være fokus på at omlægge kommunens hjemmeside til et nyt og opdateret CMS-system.
Vi kan tilbyde, at du bliver en del af et ambitiøst team, der består af kommunikationsmedarbejdere, webfolk og en grafiker. Med stort engagement varetager afdelingen alle typer af kommunikationsopgaver for kommunens forvaltninger og institutioner – lige fra strategiske oplæg, tilrettelæggelse af kampagner til produktion af pressemeddelelser, videoer og annoncer. Uanset hvad opgaven er, så har vi fokus på, at vi matcher byrådets vision og udvalgenes mission.
Kommunikationsafdelingen i Randers Kommune fungerer som et internt bureau for hele kommunen. Som studentermedhjælper vil du derfor få hands-on-erfaring med egne produktioner og samtidig få indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med kommunikation i en kommunal forvaltning, der dækker alt lige fra huller i vejene til socialområdet, fra naturformidling til bosætningskommunikation.
Arbejdet med at konvertere hjemmesiden randers.dk begynder i juli og august måned, hvor vi søger en studentermedhjælper 25-30 timer om ugen. Fra 1. september til 31. december er stillingen normeret til 10 - 12 ugentlige timer. Vi planlægger naturligvis arbejdstiden sammen med dig, så der tages hensyn til dit studie og eventuel sommerferie. Men det er vigtigt, at der bliver taget fat på opgaven med at konvertere hjemmeside med det samme.

Opgave i forbindelse med konvertering af randers.dk

  • Kvalitetssikring af den nuværende hjemmeside, herunder at rette døde links og slåfejl
  • Hjælpe med at flytte sider fra det gamle CMS-system til det nye CMS-system
  • Hjælpe med at finde eventuelle “problemområder” på hjemmesiderne, som skal rettes inden konvertering, f.eks. områder/sider med en ulogisk struktur og/eller tekster der skal skrives igennem.
  • Hjælpe med at hente indhold som fx billeder, dokumenter og kontaktblokke.
  • Hjælp til kvalitetssikring af de nye sider på randers.dk

Eksempler på andre mulige arbejdsopgaver
  • Udformning af pressemeddelelser til lokale, regionale eller landsdækkende medier
  • Samarbejde med medier og pressehåndtering. Og du får selvfølgelig også mulighed for at prøve kræfter med at pitche egne historier til pressen
  • Produktion af fotos og video
  • SoMe-opslag og varetagelse af SoMe-annoncer når vi eksekverer en kampagne
  • Hjemmesidetekster og opbygning af hjemmesider
  • Udarbejdelse eller redigering af information til borgere
  • Interne nyheder på vores intranet
  • Være med til at tilrettelægge kampagner og eksekverer dem

Vi forventer
  • At du studerer på en kommunikationsfaglig uddannelse – gerne på kandidatniveau
  • At du har erfaringer eller indsigt i CMS-systemer/opbygning af hjemmesider
  • At du er struktureret og effektiv, men samtidig omhyggelig
  • At du har interesse for samfund og politiske forhold og nysgerrigt følger dagsordenen i medierne
  • At du kan arbejde selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde
  • At du kan trives med både det gentagende arbejde, som konvertering af hjemmesider er. Men at du samtidig kan sprudle og være kreativ, når den gode tekst skal skrives.
  • At du har stærke formidlingsevner og kan skære en historie
  • At du har gå-på-mod og godt humør.

Arbejdssted
Kommunikationsafdelingen på Laksetorvet, der ligger i centrum af Randers. Der er gode muligheder for offentlig transport til Randers.

Løn og ansættelsesforhold
Lønnen er efter gældende overenskomst mellem kr. 137,50 og kr. 159,53 i timen an på, hvor langt du er i dit studie (bachelorstuderende eller Kandidatstuderende). Overenskomsten indeholder også en indbetaling til pensionsordning.
Ansættelsesstart: 3. juli 2023
Ansøgningsfrist: 4. juni 2023
Ansættelsessamtaler bliver holdt onsdag den 7. juni 2023 mellem kl. 9 og 13. Men vi finder naturligvis et andet tidspunkt til samtalen, hvis du er til eksamenen den dag.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har relevante spørgsmål til stillingen
Kommunikationskonsulent Kenneth Lemvig Sørensen, mail: kls@randers.dk, telefon 40 12 57 08
Webkonsulent Jan Hyldgaard Engrob, mail: jhe@randers.dk, mobil: 61 26 81 46

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/110610

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836245

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook