Team Nordøst skulle søndag forsøge at sikre en topplacering mod Visse IF, da slaget skulle stå i Gughallen.
Der var ikke skyggen af hjemmebanefordel, da et velspillende udehold tog sejren og de to point med cifrene 21-24, hvilket var til stor glæde for træner, Christian Thomasen.
“Fantastisk kamp, hvor pigerne virkelig viste hvor gode de er,” lyder det fra Thomasen umiddelbart efter kampen.
Det var i hvert fald en dejlig dag at være blandt de grønklædte Nordøst-piger, som i den grad fik vist sig fra deres bedste side. Christian Thomasen satte også et par ord på pigernes præstation:
“Holdet gjorde det fantastisk og alle bød ind med godt spil. Vi spillede noget rigtig godt og seværdigt angrebshåndbold,” slutter Thomasen.
Kampens resultat:
21-24
til
Team Nordøst
Række: U15 Piger 2. Division