Med 'Vigo' kan du bestille varer hos din lokale REMA 1000 i Jernbanegade - og få dem bragt lige til døren.
Hvordan det hele fungerer i praksis, har den butiksansvarlige, Peder Timm Bak, et helt konkret svar på:
“Man downloader Vigo-app'en på sin mobiltelefon. Herefter går man i gang med at bestille sine varer - og så snart én af vores Vigo-indkøbere ser bestillingen, skal han eller hun ‘vælge’ ordren, finde varerne i butikken, lægge ud for betalingen og derefter bringe varerne ud”, forklarer Peder.
Han tilføjer, at den endelige betaling for de bestilte varer, foregår ved kontant betaling eller MobilePay i forbindelse med levering.
Kunden betaler pr. ordre, ikke per. antal bestilte varer.
Ligeledes får Vigo-indkøberen en betaling per ordre.
En del af noget - en del af REMA 1000
“Hos REMA 1000 i Jernbanegade har vi en vigo-indkøber, som på den her måde er ved at skabe sig en hverdag. Han er trofast, og han føler, at han er ansat - hvilket han jo også indirekte er,” fortæller Peder med et smil.
“Det er nemt og enkelt - og for ham er dét det bedste job, han har haft”.
Antallet af bestillinger og udbringninger svinger naturligvis fra dag til dag.
Foto: Privat // Første levering med Vigo er gratis og der er intet minimumskøb
Det smarte er, at man som Vigo-indkøber selv kan vælge, hvornår man vil tilbyde sin hjælp, hvor mange ordrer man vælger - og i visse omfang også, hvor langt væk man vil gå for at bringe varer ud.
Man vælger kort sagt selv, hvornår man vil være tilgængelig.
“Der er samspil mellem kunderne og os - og det fungerer simpelthen så godt,” udtrykker Peder med begejstring i stemmen.
“Vores kundekreds har primært været den lidt ældre generation. Og især under nedlukningen udviklede konceptet sig eksplosivt,” fortæller han.
“Flere og flere unge mennesker - og især de travle børnefamilier - er ved at få øjnene op for, hvordan de kan spare en indkøbstur, men stadigvæk få leveret de nødvendige dagligvarer for et lille ekstra beløb”.
Vil du vide mere om Vigo?
Så download app'en på din telefon - enten via App Store eller Google Play.
Tilmelder du dig som indkøber, kommer ordrerne automatisk ind som en notifikation på app´en, og du kan vælge lige så mange, du vil.
Foto: Privat // Som Vigo-leverandør tjener du lidt ekstra og får samtidig god motion
Peder fortæller til slut, hvordan Vigo-indkøberne har sine helt egne grunde til at blive en del af konceptet:
“For nogen giver det lidt luft i hverdagen. For andre er det den ekstra skilling, der tæller. Og nogen synes bare rigtig godt om at komme ud til forskellige kunder”.
Alt i alt er konceptet ganske enkelt.
Selvom du downloader app'en, er der ingen forpligtelser.
Du vælger, hvad der passer bedst ind i din hverdag.
Læs mere om REMA 1000 og Vigo her.