Stærk indsats var ikke nok for Randers Q

Randers Q U13 Piger (Foto: Jacob Velling)
Profilbillede
dato

Der var fodbold i luften på Randers Qs hjemmebane Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane, da Hadsten SK kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør, der sluttede 2-4 til Hadsten SK.

Træner, Jacob Velling, havde følgende at sige til kampen i kølvandet på dagens pointtab til Hadsten SK .

Jeg er meget, meget tilfreds med pigernes indsats, og særligt spillet er blevet rigtig godt i mange seancer.  Vi kommer til fire store chancer, og scorer to mål, så det er også fint. Vi har et meget stort spilovertag, mens Hadsten spiller meget direkte, med et par hurtige angribere.

Hadsten har virkelig en dygtig angriber, i Alberte, der selv skaber chancerne ud af det blå og sætter dem i kassen. Respekt for det, og derfor taber vi kampen i dag.

Træner Velling fremhæver følgende som værende udslagsgivende for dagens nederlag.

Vi skal stadig hjælpe hinanden meget mere med hjælp og støtte - det kan løfte os mange procent. Selvom vi er tilfredse med at skabe fire store chancer, så er der mulighed for at skabe meget mere, når vi får koblet det gode spil sammen med de lidt længere afleveringer og ikke mindst de rigtige løb i dybden.

Sidst skal vi helst sparke alle vores store chancer i kassen, da vi får vores sag for i Liga 1 og er oppe mod meget stærke modstandere. fortæller Jacob Velling, til VORES Randers.

Nederlaget til trods var der, ifølge Jacob, meget positivt at tage med fra dagens kamp.

Alle piger spillede en god kamp i dag. Jeg sender dog alligevel en stor tak til vores keeper Lina Rolle for at spille 2 kampe på en dag, stå en god kamp og IKKE mindst er hun helt rolig på bolden, så vi kan starte vores gode opspil langs jorden helt fra bagerste række.

Naja skal også roses. Hun spillede en super 1. halvleg på venstre back toppet med et langskudsmål. Efter en pause kom hun ind i midterforsvaret og fortsatte det gode arbejde.

På søndag den 20. marts møder Randers Q Aalborg KFUM. Kampen fløjtes i gang klokken 12:30 på Aal. KFUM Kunstgræs.

Kampens resultat: 2-4 til Hadsten SK
Række: U13 Piger Liga 1 - Forår 2022

Mål
9'0-1Alberte Mørk Bojesen
11'1-1Naja Nielsen
16'1-2Lærke Hagelskjær
40'1-3Alberte Mørk Bojesen 
50'1-4Alberte Mørk Bojesen
55'2-4Alma Gurung Jepsen
Kilde: Træner Jacob Velling, Randers Q - U13 Piger Liga 1 - Forår 2022

Seneste på facebook