Stadig ubesejret: Emma Broch redder point til Vorup

IFSK - Vorup FB (Foto: K. Bargisen)
Profilbillede
dato

Vorup FB skulle lørdag forsøge at sikre point, da de var taget til Hasle Skole, hvor IFSK ventede. Men ingen af holdene trak sig sejrrigt ud af kampen, der endte 0-0.

- En uafgjort som vi gerne ville have vundet. Vi skabte mulighederne og havde chancerne i dag. Men vi får ikke scoret på chancerne, så må vi nøjes med kryds.

- Men vi holder igen nullet og er stadigvæk ubesejrede. Det tager vi med videre, lyder det fra Vorup-træner, Kent Bargisen, efter kampen.

Bargisen lagde derudover mærke til flere ting i kampens forløb fra sit hold og pointerede her, hvorfor kampen endte, som den gjorde.

- En kamp har to halvlege. Vi må gerne forbedre at vi kan spille to gode halvlege. Sådan vi kan komme med de rette løsninger allerede fra start.

Et uafgjort resultat behøver dog ikke kun at have negative elementer i sig, hvilket Bargisen også holder fast i med de positive takter, der trods alt var at finde i holdets præstation.

- Vores målmand, Emma Broch, holder nul igen, og hiver lige to super redninger frem, da vi behøvede det. Så dejligt at hun var klar, da hun skulle vise klassen. Og vores midtbanespiller, Frederikke, havde mange gode offensive aktioner, og satte mange chancer op til de andre.

Vorup FB spiller igen lørdag den 24. september, hvor de møder VSK Aarhus på XL Park, Ulvehøj med kickoff klokken 14:00.

Kampens resultat: 0-0
Række: Jyllandsserien Kvinder

Kilde: Træner Kent Bargisen, Vorup FB - Jyllandsserien Kvinder

Seneste på facebook