Lørdag aften kl. 22.05 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et solouheld på Kærbyvej ved Gjerlev. Uheldet skete formentlig, fordi et rådyr løb ud foran bilen.
Føreren af bilen, en 40-årig mand, var spirituspåvirket og havde fået inddraget sin førerret. Han blev anholdt og taget med til en blodprøve.
Den 40-årige mand kan se frem til flere sigtelser for overtrædelser af færdselsloven.
Kilde: Østjyllands Politi