Spændende stilling som jobkonsulent/værkstedsassistent på CBR-Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CBR-Randers søger en udadvendt medarbejder, der skal fungere både som jobkonsulent og værkstedsassistent i vores produktion på tværs af huset.

Tiltrædelse senest 1. april 2024.

CBR er et dagtilbud efter Servicelovens §103, der giver beskæftigelsestilbud til borgere, der ikke ved egen hjælp kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Målgruppen i beskyttet beskæftigelse (Servicelovens §103) er bred og rummer borgere med udviklingshæmning, hjerneskader, psykisk sårbarhed, fysiske barrierer, autisme og misbrug - ofte en kombination af flere diagnoser.

Som jobkonsulent under servicelovens §103 er opgaven at hjælpe borgerne med at komme i enten løntilskudsjob eller beskyttet beskæftigelse i en virksomhed. Herudover vil der være sparring til virksomheden, hvor borgeren ansættes.
På værkstederne er det, med udgangspunkt i produktionen, opgaven at gennemføre jobrettet træning og vejledning med henblik på udvikling af borgernes individuelle jobkompetencer, enten i retning af job med løntilskud på en virksomhed eller beskyttet beskæftigelse. Du skal være indstillet på at indgå i produktionsarbejdet.

CBR er forankret i Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring under Lærings- og kompetencecentret, som yderligere består af Aktivitetscenter Randers, Aktivitets- og fritidskoordinator, De små bofællesskaber, Mestringsvejledningen, Ledsageordningen samt Klub 85.

CBR søger en medarbejder med en håndværksmæssig uddannelse eller med håndværksmæssig erfaring. Herudover vil det være en stor fordel, hvis du har erfaring fra lignende socialt arbejde. Vi prioriterer en medarbejder med et godt og rummeligt menneskesyn. Ligeledes vil det være nødvendigt, at du brænder for begge opgaver og er udadvendt.

Du skal være indstillet på at kunne komme til at bruge egen bil i jobbet.

Opgaverne som jobkonsulent er

  • Etablering af løntilskudsjob eller ekstern beskæftigelse
  • Varetage opgaver for allerede etablerede job – det kan være hjælp både til arbejdsstedet samt til borgeren.
  • Bistand til samarbejdspartnere ifb. med afregning og ansøgning om personlig assistance.
  • Dokumentation af borgerens udviklingsproces i journalsystement Sensum Bosted

Opgaverne på værkstederne kan være
  • Planlægning og igangsætning af opgaver ud fra ordre
  • Opstilling af værktøjer
  • Udarbejdelse af hjælpeværktøjer
  • Deltagelse i produktionsarbejde
  • Sidemandsoplæring af borgerne
  • Understøttelse og samarbejde med kontaktpersonerne af borgerens udviklingsproces

Profil
  • Uddannet indenfor et håndværksmæssigt fag eller håndværksmæssig erfaring. Har du eventuelt arbejdet som jobkonsulent, så er der behov for, at du også har hænderne rigtigt skruet på.
  • Gerne pædagogisk erfaring – evt. supplerende uddannelse eller evner indenfor pædagogisk arbejde
  • Gerne kendskab til målgrupperne
  • Grundlæggende IT-færdigheder (Office-pakken) samt evt. kendskab til Sensum Bosted
  • Kan begå dig på f.eks. VIRK.dk og andre relevante sider ift job.
  • Evne til at formulere sig skriftligt
  • Udadvendt og evner at være i dialog med andre mennesker.
  • Løsnings- og ressourceorienteret tilgang
  • Fleksibel, selvstændig og udviklingsorienteret arbejdsform
  • Evne til at indgå i tæt og udviklingsorienteret kontakt med borgerne.
  • Evne til at etablere godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere – herunder sagsbehandlere, arbejdsgivere etc.
  • Personlig robust og mødestabil
  • Humor og en positiv tilgang til arbejdet
  • Rummelig og tålmodig
  • God kollega

Arbejdstid
37 timers arbejdsuge som fordeles således
  • Mandag – torsdag 07.30-15.00
  • Fredag 07.30-14.30

Der kan forekomme enkelte møder udenfor arbejdstiden.
Du skal forvente, at halvdelen af dit arbejde er som jobkonsulent og den anden halvdel er på værkstederne.

Løn
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst, kvalifikationer samt i relation til lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger modtages kun elektronisk via dette stillingsopslag og senest 12. februar 2024 vedlagt relevant dokumentation.

Jobsamtale
Jobsamtaler afholdes den 19. februar 2024

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Annette Engelbret-Pedersen, telefon 29 16 18 61 eller mail annette.engelbret-pedersen@randers.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CBR, Ydervangen, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973556

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook