Spændende skolepædagogstilling med fokus på dannelse og trivsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at prøve noget nyt som pædagog? Vi har en spændende skolepædagogstilling på 32 timer!

Da en af vores dygtige pædagoger har fået stilling på specialområdet, søger vi en pædagog til Korshøjskolens SFO og indskoling. Dette skoleår vil du i skoledelen være knyttet til 0. årgang.

Din profil
Du skal brænde for at være pædagog, og du skal kunne se potentialet i alle vores fantastiske børn. De er hver for sig unikke og fortjener voksne omkring sig, der kan se deres styrker og vil hjælpe dem med at udvikle sig ud fra disse.

Derfor skal du ikke bare være fagligt dygtig, men også klog på mennesker og vores omverden. På Korshøjskolen vægter vi vores opgave med elevernes dannelse og trivsel rigtig højt, og det stiller krav til, at vi kan andet og mere end opfylde skolens faglige mål.

Derfor skal du vælge os
Korshøjskolen er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi helt naturligt støtter og hjælper hinanden. Vi vægter et tæt samarbejde i årgangsteamet med ugentlige, skemalagte teammøder. Du vil få en personlig forberedelsesplads sammen med dine kolleger, og så prioriterer vi et tæt samarbejde med hele indskolingen og SFO'en, hvor vi tager fælles ansvar.

I skolen varetager pædagogerne den understøttende undervisning som enetimer og har fokus på det sociale fællesskab og mange former for bevægelse. Derudover har man pædagogtimer i klassen, hvor der med en lærer arbejdes tæt sammen om klassens trivsel og læring. Her er forældre-samarbejdet en vigtig opgave.
I SFO’en har vi et bredt udvalg af aktiviteter med udgangspunkt i børnenes alsidige udvikling, fx bevægelse, kreative aktiviteter, ude-liv og forskellige projekter. Vi arbejder med at understøtte børnenes fællesskaber og relationer på tværs af klasser og årgange.

På Korshøjskolen arbejder vi med lokale tiltag, der kan understøtte barnets hele skoledag. Så har du lyst til at være med til at omsætte værdierne Fællesskab, Mangfoldighed, Begejstring og Mod til vores pædagogiske arbejde? Så skal du søge denne stilling!

Korshøjskolen er en 1- til 2-sporet folkeskole med i alt 340 elever fra 0.-9. klasse, hvoraf 8 elever går i skolens specialklasse for udskolingselever. I skolens SFO er der ca. 90 børn. Der er ansat 29 lærere og børnehaveklasseledere, 8 pædagoger og 1 medhjælper i dette skoleår.

Skolen er beliggende i Harridslev, få kilometer nordøst for Randers by.

Korshøjskolen er en skole med gode fysiske rammer og en positiv, dygtig og samarbejdende personalegruppe, som er kendt for at tage godt imod nye kolleger. Vi ønsker at udvikle en skole og arbejdsplads, med medindflydelse og ansvar og en høj grad af professionel kapital.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger,
er du meget velkommen til at kontakte pædagogfaglig leder Lars Hansen på telefon 21 18 03 94.

Frist
22. august 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Korshøjskolen, Skolevænget, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093848

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook