Spændende psykiatrisk sygeplejestilling i Randers med fokus på affektive lidelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende stilling som sygeplejerske ved Psykiatrisk Klinik 1, Regionspsykiatrien Randers

Nu har du chancen for at blive en del af en velfungerende ambulant klinik og samtidig prøve noget nyt og spændende. Psykiatrisk Klinik 1 søger pr 1.9.2024 eller snarest derefter en psykiatrisk sygeplejerske 37 timer ugentlig til en fast stilling. Den daglige arbejdsplads er i Randers.

I klinikken udreder og behandler vi voksne med psykiatriske lidelser, der er bosiddende i Randers- og Favrskov kommune. Derudover varetager vi udredning og behandling af patienter med organiske lidelser/ demens og psykiatrisk komorbiditet. Disse patienter behandles i et selvstændigt team.

Den opslåede stilling er i vores affektive team, der varetager behandling i pakkeforløb af patienter med depression og bipolar lidelse. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, psykiatere, yngre læger, psykologer samt sekretærer. Vi har derudover studerende inden for de fleste faggrupper. Det affektive team er sammensat af både yngre, men også af mere erfarne kolleger. Du vil som en del af introduktionen få tildelt en fast erfaren mentor, som vil give fagligt støtte og sparring i hverdagen.

Som sygeplejerske forventer vi, at du kan etablere og fastholde en behandlingsrelation til svært syge patienter. Du formår selvstændigt at tilrettelægge og varetage behandlingsforløb i et tværfagligt team, herunder forestå psykoedukation til patienter og pårørende. Vi ser gerne, at du har et bredt kendskab til psykiatriske diagnoser og differential diagnostik samt kendskab til patienter med komorbiditet til grunddiagnosen. Du har erfaring med koordinerende opgaver fx i forhold til sengeafsnit og diverse eksterne samarbejdspartnere.

Psykiatrisk Klinik 1 er en arbejdsplads, hvor gode ideer altid er velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har forventning om, at alle bidrager til dette. Vi har stort fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø og har klare procedurer for, hvordan vi bedst passer på hinanden.

Vi prioriterer et højt fagligt niveau hos medarbejderne, og der er løbende kompetenceudvikling i klinikken, både ift. sparring, ekstern supervision, undervisning, temadage, faggruppemøder, sygeplejekonferencer, teammøder og diagnosespecifikke møder og kurser, som er relevante i forhold til vores funktion.

 Vi tilbyder en arbejdsplads som:

  • giver indflydelse på egne arbejdsopgaver og forventer selvstændig arbejdstilrettelæggelse inden for givne rammer
  • har en afvekslende og udfordrende hverdag
  • lægger vægt på refleksion over egen praksis
  • har et velfungerende tværfagligt samarbejde
  • har fast planlagt ekstern supervision hver 4. uge
  • mulighed for relevante kurser der matcher klinikkens behov
  • har mentorordning og struktureret introduktionsforløb
  • årshjul til de første 2 år af ansættelsen, hvis man er ny i psykiatrien
  • giver mulighed for udfordringer i forhold til kvalifikationer
  • har helt nyrenoverede lokaler

Arbejdet foregår hverdage fra kl. 8 – 15.30 (kl. 15 fredag). Klinikken er lukket aften, nat, weekend og helligdage. Vi har flexordning.

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

  • psykiatrisk erfaring fra ambulatorie og lyst til at arbejde med målgruppen
  • gerne specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
  • erfaring med medicinsk behandling af psykiatriske patienter
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • har kompetencer inden for tværfagligt samarbejde i psykiatrien
  • evne til at bevare overblikket i akutte situationer
  • kan træffe selvstændige vurderinger og beslutninger, med udgangspunkt i tværfagligt regi
  • er i stand til at varetage psykoedukation- og vejledningsopgaver inden for psykiatrisk sygepleje
  • er dynamisk, struktureret og fleksibel
  • er god til dokumentation
  • har erfaring med den elektroniske patientjournal
  • har kørekort

Se en video om at være sygeplejerske i psykiatrien her:

https://www.psykiatriakademiet.rm.dk/introduktion/voksenpsykiatri/sygeplejerske-klinik/

 

For yderligere information kan du kontakte:
Ledende psykolog Birgitte Rosenkilde 23615313
 

Ansøgningsfrist onsdag den 21/8-2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23/8-2024
 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094345

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook