SOSU-assistent søges som oplæringsvejleder på Vorup Plejecenter

dato

Vil du være med til at gøre en forskel for både beboere og elever?

På Vorup Plejecenter søger vi en SOSU-assistent på 32 timer om ugen, som brænder for at være oplæringsvejleder for vores SOSU-elever.

Hos os får du en vigtig dobbeltrolle: Du er både en nærværende og empatisk kollega i hverdagen og den faglige guide, der sikrer, at vores elever får den bedst mulige oplæring.

Om Vorup Plejecenter
Vi består af 40 plejeboliger og 17 ældreboliger med kald, fordelt på tre enheder - herunder en lille skærmet enhed for beboere med demens og en aflastningsplads.

Vi er et stærkt hold af 44 faste medarbejdere samt et dedikeret afløserkorps, der arbejder tæt sammen om at skabe en tryg, hjemlig og meningsfuld hverdag for vores beboere. Vi lægger stor vægt på både faglighed, samarbejde og trivsel.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • Varetage pleje og omsorgsopgaver som SOSU-assistent med høj faglighed
  • Udføre grundlæggende sygepleje, administrere medicin samt observere og vurdere borgernes tilstand
  • Vejlede og støtte borgere med både fysiske og psykiske lidelser i deres hverdag
  • Arbejde rehabiliterende og understøtte borgernes ressourcer, så de bevarer mest mulig selvstændighed
  • Kommunikere empatisk, træffe selvstændige beslutninger i akutte situationer, og samarbejde tværfagligt for at sikre en helhedsorienteret pleje
  • Være oplæringsvejleder for SOSU-elever - herunder planlægning, sparring og evaluering
  • Bidrage til en kultur, hvor vi lærer af hinanden og løfter i flok

Vi søger dig, der
  • Er uddannet SOSU-assistent gerne med erfaring fra plejecenter
  • Har mindst 2 års erfaring som SOSU-assistent
  • Har uddannelsen som oplæringsvejleder, eller interesse i at tage denne
  • Er nærværende, empatisk og trives med at arbejde relations orienteret
  • Har lyst til og gerne erfaring med at vejlede, inspirere og støtte elever
  • Arbejder rehabiliterende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Sætter pris på at være en del af et team, hvor vi prioriterer både faglig udvikling og arbejdsglæde

Vi tilbyder
  • En spændende stilling med både plejeopgaver og oplæringsvejlederfunktion
  • Et velfungerende hus med engagerede kollegaer, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd
  • Uddannelse som oplæringsvejleder
  • Mulighed for at præge fremtidens SOSU-fag gennem din vejlederrolle
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter åbenhed, varme og et godt grin i hverdagen

Stillingen er på 32 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2025. Ønsker man et højere timetal vil der være mulighed for dette, dog kan det blive i en anden afdeling.
Der arbejdes 5 weekender over 12 uger.

Ansøgningsfrist
21. september 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. september 2025.

Har du lyst til at høre mere?
Kontakt assisterende centerleder Pernille Lindhardsen på telefon 20 28 22 17 eller centerleder Gitte Hvidtfeldt Jensen på telefon 21 19 41 18.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Vorup plejecenter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr SYD Vorup plejehjem Assistenter, Bøsbrovej, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69b44c9b-f9d0-458d-975a-14c3774887fa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet