Onsdag kl. 09.27 modtog brandvæsnet en anmeldelse om en brand i et sommerhus på Svinget i Albæk, beliggende nordøst for Randers. Ved ankomsten til stedet blev brandvæsnet mødt af kraftige flammer, og det stod hurtigt klart, at bygningen ikke kunne reddes.
Heldigvis kom ingen personer til skade ved branden, men der skete meget omfattende skader på sommerhuset. Politiet har endnu ikke kunnet fastlægge årsagen til branden.