Solidt forsvarsspil giver Nordøst-pigerne sejren

Team Nordøst U13 Piger B (Foto: M. Hvid)
Profilbillede
dato

Henover weekenden blev der spillet meget god håndbold i Korshøjhallen. U13-pigerne fra Team Nordøst fik lørdag besøg af Bjerringbro FH, og her skulle de forsøge at rejse sig efter nederlaget til Hadsten.

Selvom det prangende spil ikke var 100% til stede, så formåede Nordøst-pigerne at sende Bjerringbro hjem med cifrene 16-10. Maria Hvid anerkender dog også, at spillet er set bedre, men at en sejr er en sejr.

“Vi spiller overordnet en fin kamp, men vi når desværre ikke helt op på det niveau, som jeg ved, vi kan spille på. Men en sejr er stadig en sejr.”

Når man kun tillader modstanderen at score 10 mål, så gør man noget rigtigt i sit forsvar. Det nikker Maria Hvid genkendende til:

“Igen må jeg fremhæve vores forsvar. Vi står skarpt, når vi kommunikerer og står side ved side.”

Team Nordøst-spiller, Malou Thrue, giver også sin reaktion på kampen, og hun er i høj grad enig med sin træner.

“Det var en god kamp, hvor vi står godt sammen i forsvaret.”

Søndag den 4. december skal Team Nordøst-pigerne møde B 65, Fjorden. Kampen starter klokken 11:40, og bliver spillet i Dronningborghallen.

Kampens resultat: 16-10 til Team Nordøst
Række: U13 Pige B

Kilde: Træner Maria Hvid, Team Nordøst, Randers 2 - U13 Pige B

Seneste på facebook