Solidt forsvar grundlagde sejren for Kristrup-drengene

Hadsten Håndbold - Kristrup Boldklub (Foto: F. Scheffler)
Profilbillede
dato

Kristrup Boldklub skulle forsøge at stjæle to point fra Hadsten Håndbold, da slaget skulle stå i Østervangshallen. Kristrup-drengene havde forberedt sig godt til opgaven, men der blev ikke givet ved dørene.

Kristrup-drengene kom ind til kampen med nervøsitet, men de spiste sig ind i kampen, og kunne til sidst kalde sig sejrherrer med cifrene 15-18. Fabian Scheffler anerkender, at starten var vaklende, men det blev bedre, som kampen skred frem:

“Anden kamp i sæsonen bød på et opør mod Hadsten, og kampen blev mere tæt end forventet. Vi havde forberedt os godt på modstanderen, og kendte til deres styrker og svagheder. Kampens start var præget af nervøsitet, og der var virkelig mangel på mål i begge ender i de første 10 minutter af kampen. Heldigvis fandt vi vores spil og det gode forsvar frem, og havde godt styr på Hadsten.”

“Desværre blev drengene lidt sløsede efter at have været foran med 10:5 og lukkede Hadsten ind i kampen igen. Jeg er glad for at vi trak sejren hjem, men det meste af kampen var en stor rodet affære.”

Den tilfredse træner glæder sig også over at se drengene sammenhold. De er der for hinanden, og det ser man i deres spil.

“Jeg synes, at vores holdgejst er helt fremragende. Drengene er gode til at heppe på hinanden, og bakke hinanden op. Vores forsvar var solidt i dag, og lagde grundstenen for sejren.”

Overordnet set var det altså en god dag for Kristrup Boldklub, og træner Fabian Scheffler lagde også mærke til flere gode præstationer:

“Vores nye spiller, Philip Adelsen, spiller en super kamp i første halvleg, men blev desværre skadet i begyndelsen af anden halvleg. Han holder os inde i kampen med mange mål og gode assists til sine medspillere. Derudover samler Marcus Hammershøj vores forsvar super godt sammen, og styrer det fremragende.”

Mandag den 7. november skal Kristrup Boldklub møde Hornbæk SF 2. Kampen fløjtes i gang klokken 18:30 i Tirsdalens Skole.

Kampens resultat: 15-18 til Kristrup Boldklub
Række: U15 Drenge A

Kilde: Træner Fabian Scheffler, Kristrup Boldklub - U15 Drenge A

Seneste på facebook