Socialrådgiver til myndighed voksenhandicap i Randers kommune til støtte og sagsbehandling

dato

I Myndighed Voksenhandicap i Randers Kommune er vi på en spændende udviklingsrejse – og vi har brug for flere, der vil være med. Vil du være med til at skabe værdi og gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelser, så de får de bedst mulige forudsætninger for et selvstændigt liv?

Hvem er vi?
Myndighed Voksenhandicap hører under Myndighed Social. Vi er opdelt i to teams samt flere særfunktioner og arbejder både selvstændigt og på tværs.

Vores borgere er voksne over 18 år med

  • Kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser
  • Senhjerneskade
  • Autismespektrumsforstyrrelser
  • Udviklingshæmning
  • Misbrug, psykiatriske problemstillinger eller sociale støttebehov – herunder domfældte

Vi arbejder med råd og vejledning samt myndighedssagsbehandling efter servicelovens voksenbestemmelser, herunder §§ 82, 84, 85, 96, 97, 98, 102, 103, 104, 107, 108 og 110.
Vi anvender VUM 2.0, udarbejder § 141-handleplaner med afsæt i ”Mit liv – Min plan” og arbejder med SMART-mål i opfølgningen.
Vi er en afdeling med mod på forandring, hvor helhedsorienteret tænkning og udvikling er en naturlig del af kerneopgaven.

Stillingen
Vi søger engagerede socialrådgivere/socialformidlere til både faste stillinger og tidsbegrænsede ansættelser (fx barselsvikariater).
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt.

Faglige kvalifikationer
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gode faglige og personlige kompetencer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med
  • Handicapområdet og myndighedsopgaver efter servicelovens voksenbestemmelser
  • Voksenudredningsmetoden (gerne VUM 2.0)
  • Motiverende samtale (MI) og recovery-orienteret tilgang
  • Sensum eller lignende fagsystemer
  • Gode IT-kompetencer og evne til hurtigt at tilegne dig nye systemer

Dine kompetencer
Vi lægger vægt på, at du
  • Kan skabe tillidsfuld kommunikation med borgere, samarbejdspartnere og kollegaer
  • Kan håndtere svære samtaler med ro, faglighed og respekt
  • Har stærke kompetencer inden for konflikthåndtering og kan navigere i komplekse situationer
  • Bidrager aktivt til en god omgangstone og et positivt arbejdsmiljø
  • Kan træffe beslutninger og lede møder med sikkerhed og overblik
  • Kan repræsentere myndighedsrollen professionelt
  • Kan agere i en politisk styret organisation

Personlige kompetencer
Vi forestiller os, at du
  • Har en empatisk og anerkendende tilgang – samtidig med at du kan stå tydeligt i myndighedsrollen
  • Er nysgerrig og undersøgende i mødet med borgerne
  • Er en god kollega og bidrager til fællesskabet
  • Har fokus på ressourcer og borgernes potentialer
  • Tænker “vi” i en travl hverdag – vi løfter i fællesskab
  • Kan arbejde i et felt uden entydige svar og med fagligt skøn
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er tydelig og ordentlig i både skrift og tale
  • Har kørekort og evt. egen bil

Vi tilbyder
  • Fastansættelse eller tidsbegrænset ansættelse afhængigt af behov
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for en hjemmearbejdsdag
  • Høj faglighed og fokus på socialfagligt skøn
  • Ekstern supervision
  • Tæt samarbejde og mulighed for at indgå i flere opgavefællesskaber
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, humor og fællesskab
  • Faste ugemøder med sparring og ledelsesdeltagelse
  • Tværgående samarbejde i kommunen
  • Personaletilbud som fx personaleforening, idrætsforening og sociale arrangementer

Praktisk information
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder de rette kandidater – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse: Snarest mulig

Ansøgningsfrist
Søndag den 17. maj 2026 kl. 23.59

Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst og principperne om lokal løn

For yderligere oplysninger
Kontakt Udviklingskoordinator Julia Olsen på mail Julia.Kozle.Praestmann.Olsen@randers.dk eller telefon 29 62 62 37.
Det er lettest at sende en sms, hvis du ønsker at arrangere et opkald.

Øvrigt
Husk at vedhæfte eksamensbevis med karakterer.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Voksenhandicap myndighed, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94bc6a68-4cc1-49cc-a4b6-cb8a35472040

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet