Vi søger en ansvarsfuld og engageret medarbejder, der ønsker at bidrage til det gode fællesskab i hverdagen omkring borgerne
Socialpædagog søges til botilbud for voksne med autisme
Holbergstien er et botilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelse, anden udviklingsforstyrrelse samt udviklingshæmning. Der er 12 lejligheder fordelt på 4 levegrupper, og støtten til borgerne gives efter SEL§85.
Målgruppen er kendetegnet med komorbiditet og som følge heraf høj grad af kompleksitet i den pædagogiske opgaveløsning. Der er tale om specialiseret indsats døgnet rundt.
Forventninger
Om dig
- Du har respekt for den opgave, du står overfor i arbejdet med borgerne, og du tager ansvar for de opgaver, du har i forbindelse hermed samt efterspørger hjælp, hvis du har brug for det
- Du ser det som dit ansvar at reflektere over din egen praksis, dele dine pædagogiske overvejelser, lytte til kollegaer og bidrage til, at der skabes fælles pædagogiske forståelser i et trygt arbejdsmiljø
- Du har forståelsen for betydningen af et godt samarbejde med pårørende og kan have en respektfuld dialog med pårørende/værger omkring borgerne
- Du har kendskab til Low arousal, og du forstår sammenhængen i, hvordan følelser og stemninger påvirker/smitter, både imellem medarbejder og borger, men også mellem medarbejdere
- Det er en fordel hvis du har kendskab til målgruppen
Om os
- Vi har fokus på, hvordan vi sammen skaber et psykologisk trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, da vi ved, at det er grundlaget for at kunne løfte de til tider krævende relations- og omsorgsopgaver med borgere i denne målgruppe
- Vi øver os i at have pædagogiske drøftelser, som vi alle bliver klogere af, og som udvikler pædagogikken
- Vi har en faglig koordinator, som indgår i faglig sparring i hverdagen, som understøtter arbejdet med dokumentation, registreringen og hjælper med systematik i det pædagogiske arbejde
- Der er grundig oplæring i hver enkelt borger, da vi ved, at det tager tid at skabe gode relationer
- Vi arbejder overordnet med TEEACH, KRAP, LOW AROUSAL, NEURO-pædagogik, og vi kommer til at skulle arbejde mere med Alternativ Supplerende Kommunikation
Andet info
- Vi dokumenterer i SensumOne
- Der er medicinhåndtering forbundet med arbejdet
- Der er personlig pleje forbundet med arbejdet
- Du vil skulle indgå som kontaktperson for en borger. Dette indebærer et ansvar for at rammesætte, udføre og evaluere pædagogiske indsatser der er knyttet op på bestillinger fra myndighed
- Du skal være afklaret med at arbejde hver 2. weekend, og dette vil give frihed på andre tidspunkter
Timetal
37 med blandede arbejdstider dag/aften samt hver 2. weekend.
Ansøgningsfrist
Fredag den 21. februar 2025.
Samtaler efter ansøgningsfristen afholdes torsdag den 27. februar 2025.
Ansættelsesdato
1. april 2025.
For yderligere oplysninger
Kontakt Afdelingsleder Rasmus Halbye på telefon 23 84 46 39.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Holbergstien botilbud dag, Holbergstien, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0985ce64-7206-41c7-828b-76201a3e9139