Social- og sundhedshjælper til Bocenter Harridslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du social- og sundhedshjælper med en stærk faglig profil, der trives i et struktureret miljø?

Bocenter Harridslev, afdeling Kernen søger social- og sundhedshjælper med 32 timer om ugen.

Der er tale om en stilling med blandede arbejdstider dag/aften og arbejde hver 2. weekend.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest pr. 1. august 2023.

Vi søger en social- og sundhedshjælper, der kommer med masser af gåpåmod og faglige ambitioner. Du må gerne have erfaring med målgruppen, men det er ikke et must.

Bocenter Harridslev er en del af ”Botilbuddene i Randers” under Center for Handicapindsats i Randers Kommune. Randers Kommunes voksen handicapplan danner rammen for det daglige pædagogiske arbejde, hvor beboernes trivsel og mestring af eget liv er i højsædet sammen med oplevelser/aktiviteter i og uden for huset. På Bocenter Harridslev prioriterer vi de nære relationer og tryghed i eget hjem og fokuserer på den enkelte borgers mulighed for at mestre en tilværelse på egne præmisser, og hvor borgerindflydelse er central i vores samarbejde med borgeren.

Den ledige stilling er i afdeling Kernen, hvor der er 10 lejligheder. Der bor 9 borgere i alderen 28-62 år og 5 borgere, der deler den sidste aflastningslejlighed på skift. De 9 borgere har alle en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og en udviklingsalder på 3 måneder til 6-7 år. De har alle et omfattende behov for pædagogisk støtte, pleje og omsorg. Samtidig har de brug for kontinuitet og tryghed i hverdagen, og vi skal sikre, at de får den rette pleje og omsorg, samtidig med at vi hele tiden har fokus på at vedlige holde deres færdigheder i forhold til at mestre så meget som muligt af eget liv.

Kernen har sit eget §104 aktivitetstilbud for 7 af borgerne. Du vil derfor også blive en del af Aktiviteten, og du vil få indflydelse på de aktiviteter, vi laver med borgerne.

Vi forventer af dig, at du har respekt for den enkelte borger og udviser en høj etik og moral. At du er nærværende i samværet med den enkelte og formår at følge de pædagogiske anvisninger der er. At du er loyal men samtidig også nysgerrig. At du tager ansvar for de opgaver du tildeles samt beder om hjælp, hvis der er brug for dette.

Vi søger en kollega, der kan arbejde struktureret og med det enkelte menneske ud fra nærmeste udviklingszone. Vi forventer, at du kan samarbejde og agerer i et hus, hvor vi i fællesskab skaber de bedste udviklingsbetingelser for borgerne.

Vi tager afsted på koloni/ferieture og andre aktiviteter som gavner borgernes livskvalitet.
Et vigtigt element i dagligdagen er arbejdet med total kommunikation. Vi forventer, at du kan formulere dig på skrift og dokumenterer både den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats. Der dokumenteres i Sensum Bosted og arbejdet med mål og delmål, er en del af indsatsen.

Vi tilbyder, at du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling. I afd. Kernen er der plads til at være forskellige og vi tilbyder et afvekslende job med dygtige og engagerede kollegaer, der har borgeren i centrum.

Vi arbejder med en neuropædagogisk og relations orienteret tilgang med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og støttebehov. Vi er desuden i gang med at uddanne alle medarbejdere i KRAP(Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis), hvilket du også vil blive en del af.
Vi vægter en høj grad af etik i samværet med borgerne, vi sætter en ære i at møde borgerne i øjenhøjde og vi ser det tværfaglige samarbejde som det bedste fundament for indsatsen med borgerne. Vi vil også gerne have det sjovt.

Vores forventninger til dig og dine kvalifikationer er, at du

  • har sunde samarbejdsevner – også med pårørende
  • er solidt funderet i eget fag og at du har evnen til at reflektere over egen praksis
  • har evnen til at arbejde struktureret og at du kan arbejde med det enkelte menneske ud fra nærmeste udviklingszone
  • kan formulere dig på skrift og dokumentere den faglige indsats. Vi arbejder med mål og delmål som en naturlig del af indsatsen
  • har kendskab til at arbejde med en neuropædagogisk tilgang eller lysten til at lære det
  • har lyst og evne til at arbejde i IT-systemer, bl.a. Sensum
  • har erfaring med området og ellers en lyst til at arbejde med vores borgergruppe

Vi ønsker, at du
  • har personligt engagement og evnen til at gøre en forskel
  • kan formidle din viden til leder og kolleger
  • har evnen til at håndtere balancen i problemstillinger, eksempelvis mellem borgerens selvbestemmelsesret og faglige ambitioner
  • har forståelsen for, at pårørendesamarbejde er essentielt
  • ser det tværfaglige samarbejde som bedste fundament for indsatsen til borgerne

Du skal være indstillet på, at
  • varetage basale plejeopgaver og komplicerede problematikker, og at du kan finde glæde ved dem
  • arbejde hver anden weekend
  • der er blandede vagter, dog ikke nattevagter. Hverdage mellem kl. 6.45-23 og weekender kl. 7-23
  • deltage i koloni, ferieture og andre aktiviteter som gavner borgernes livskvalitet
  • have kontaktpersonfunktion for en eller flere borgere
  • arbejde analyserende og systematisk i hverdagen og på skrift

Vi tilbyder
  • et livfuldt hus med 9 borgere, 10 med aflastning og 16 naboer i alt i de to øvrige afdelinger på Bocenter Harridslev
  • at du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling
  • grundig introduktion til borgerne og arbejdet
  • egen mentor i afdelingen
  • gode kolleger i hele Bocenter Harridslev
  • en arbejdsplads, hvor vi har faglighed og trivsel i fokus
  • supervision med ekstern supervisor
  • uddannelse i KRAP, hvis du ikke allerede har denne uddannelse
  • en faglighed, der bygger på Randers Kommunes Handicapplan, tydeligt udvalgte metoder og fællesskab om opgaverne
  • indflydelse på timeantal
Du skal have kørekort samt lyst til at køre vores bus.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carlo Regnarsson Mains på mail crm@randers.dk eller mobil 21 14 60 54 i tidsrummet kl. 8.00 til 16.00 på hverdage.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest torsdag den 29. juni 2023 kl. 23.59.

Ved ansættelse indhentes der straffeattest og kopi af kørekort.

Der afholdes samtaler fredag den 30. juni og du vil blive indkaldt både via mobil og mail.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Purager 5, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112064

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860818

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook