Social- og sundhedsassistenter til delestilling mellem Hjerteklinikken, Hjerte CT, Akut Hjerteklinik og Medicinsk Sengeafsnit C med speciale i hjertemedicin, Regionshospitalet Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og sundhedsassistenter til delestilling mellem Hjerteklinikken, Hjerte CT, Akut Hjerteklinik og Medicinsk Sengeafsnit C med speciale i hjertemedicin, Regionshospitalet Randers.

Da én af vores dygtige assistenter er gået på pension, søger vi netop nu Social- og sundhedsassistenter, der har lyst til en delestilling og som kan se fordelen ved at arbejde både i klinikkerne og sengeafsnittet, og dermed kan drage nytte af at bringe fagligheden i spil i hele patientforløbet. Stillingen er således en stilling, hvori der ligger flere funktioner. Men hvordan den sammensættes afhænger af dine kompetencer og interesser i kombination med afdelingens behov. Har du lyst til at blive en del af hjertemedicinsk blok, så læs videre om sengeafsnittet og klinikkerne, personalet og ansættelsesforhold her;

Stillingen indebærer at du ansættes i på Medicinsk sengeafsnit C med speciale i kardiologi, for opnå grundlæggende kardiologisk viden, og på sigt vil du rotere i de forskellige funktioner. d herudover også i Akut Hjerteklinik, Hjerteklinikken og Hjerte-CT. På denne måde får du en bid af flere verdener med både accelererede patient forløb med fokus på kommunikation, udredning og opfølgning, såvel som den nære pleje til den indlagt patient med fokus på kerneområderne inden for pleje og behandling.

Medicinsk sengeafsnit C

Medicinsk sengeafsnit C er et sengeafsnit med 20 sengepladser, en Akut Hjerteklinik, en tilhørende Hjerteklinik (ambulatorium) samt Hjerte-CT funktion. Det er hovedsagelige patienter med en kardiologisk problemstilling, vi har indlagt på sengeafsnittet, men patienter med almene medicinske tilstande forekomme også. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3-4 dage. Nogle patienter kan varetage de fleste opgaver selv, mens andre har behov for mere støtte og vejledning. På Medicinsk sengeafsnit C modtager vi patienter fra vores Akut Hjerteklinik, Akutmodtagelsen og Århus Universitetshospital, Skejby, men også intensivt afsnit og øvrige afsnit.

Akut Hjerteklinik

I Akut Hjerteklinik modtages, sammen med en sygeplejerske, subakutte patienter til udredning for hjertesygdomme. Patienterne udredes samme dag og sendes derfor også oftest hjem samme dag. Andre diagnosticeres med en form for hjertesygdom, og kræver i nogle tilfælde indlæggelse på Medicinsk Sengeafsnit C. Vi modtager både patienter til udredning og behandling for iskæmisk hjertesygdom herunder Non-STEMI og UAP, inkompensatio eller pleuravæske samt DC-konverteringer og mange andre patientgrupper.

Forløbet i Akut Hjerteklinik er accelereret, og plejen vil derfor oftest bestå af:

  • Modtagelse af patienten
  • Målinger
  • Bestilling af blodprøver
  • DC-konverteringer
  • Klargøring til undersøgelser
  • Kommunikation omkring behandling og medicin
  • Koordinering

Alt sammen i samarbejde med sygeplejerske og læge.

Hjerteklinikken

I Hjerteklinikken kommer hjertepatienter til ambulant udredning, opfølgning og behandling i forbindelse med hjertesygdom. Forløbet afhænger af hvorvidt patienterne skal udredes for hjertesygdom eller følges op i forbindelse med eksisterende hjertesygdom. Vi har dedikerede sygeplejersker som sidder i vores afli-klinik, og varetager døgnblodtryksmålinger, cykeltest og meget mere. Vores social- og sundhedsassistenter varetager Holterpåsætninger og vi er i process med at andre opgaver såsom døgnblodtryksmålinger, tage EKG'er, klargøring og assistere sygeplejerske og læge ved hjerte-CT, og andre uddelegeret sygeplejeopgaver varetages af en social- og sundhedsassistent.

Hjerte-CT

I hjerte CT modtager og klargøre vi patienter der kommer til ambulant udredning for bl.a. forkalkning/forsnævring af kranspulsårene.

De sygeplejefaglige opgaver består af klargøring af patienten forud for scanning, bl.a. ved anlæggelse af PVK samt information omkring undersøgelsen. Ligeledes kan der være behov for at påsætte holtermonitorering og tage EKG.

Om os

Vi er en blandet skare af yngre og mere erfarne social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, patientassistenter, lægesekretærer og læger, som rigtigt gerne vil tage godt imod dig. For os er det tværfaglige samarbejde helt centralt i forhold til det gode arbejdsmiljø og de gode patientforløb. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi taler med hinanden frem for om eller til hinanden, og vægter ærlighed i samtalen. Vi har et solidt og givende kollegaskab, hvor humor er en stor del af vores hverdag. Hos os er vi alle fagligt engagerede, men vi vægter også at få talt og grint i løbet af en dag. Vi tager os tid til pauser og til hinanden. Vi prøver på at blive gode til at implementere mere undervisning i kardiologi. På afdelingen har vi endvidere en eminent spørge-kultur, og der er ingen som står alene om opgaverne. Vi hjælper hinanden på tværs af forløb og opgaverne – man behøver næsten ikke engang at spørge.

Vi giver også hinanden plads til at kunne fordybe sig med hinanden, da vi vægter høj kvalitet i pleje og omsorg til den enkelte patient. 

Vi søger social- og sundhedsassistenter

som er nysgerrig, velreflekteret og kan tænke kreativt i løsningen af opgaver har lyst til at blive udfordret faglig såvel som personligt som kan arbejde såvel selvstændigt som i teams som vægter både mono- og tværfaglighed højt med eller uden kardiologisk erfaring er engageret, ansvarlig og kan bevare overblikket i travle situationer udviser kollegial bevidsthed og omsorg.

Vi tilbyder dig et positivt og engageret personale, der vægter et godt lærings- og arbejdsmiljø samt arbejder målrettet med patienten i fokus individuelt tilrettelagt introduktionsprogram

følgedage både i klinikken og sengeafsnit forventnings- og evalueringssamtaler efter 1, 2, 3 og 6 måneder undervisning i kardiologi simulationstræning indflydelse på egen vagtplan i "Ønskeplan" – da vi vægter harmoni mellem arbejdsliv og privatliv stor mulighed for faglig og personlig udvikling.

Introduktionsprogram

Uanset om man er nyuddannet eller har flere års erfaringer, er det vigtigt for os, at du bliver introduceret ordentligt til afdelingen, så du føler dig tryg og kompetent til at varetage opgaverne. Vi sammensætter og du modtager det inden opstart på afdelingen.

Introduktionsprogrammet kan bl.a. indeholde:

fælles introduktion til Regionshospitalet Randers simulationstræning i akutte medicinske tilstande samt brug af TOKS og ABCDE følgedage i afsnittet undervisning i vores medicinske specialer bed-side oplæring oplæring i højt specialiserede opgaver introduktion til det tværfaglige samarbejde introduktion til Medicinsk Afdeling, herunder arbejdet med arbejdsmiljø, kvalitet og patientsikkerhed undervisning i vores elektroniske systemer (MidtEPJ og Klinisk Logistik) oplæring og undervisning i samarbejde med vores klyngekommuner, herunder oplæring i udskrivelse af patienter er du nyuddannet eller har under 1 års anciennitet tilbydes du deltagelse i kurset Godt Begyndt forventnings- og evalueringssamtaler efter 1, 2, 3 og 6 måneder med fokus på kompetencevurdering og trivsel.

Om løn og ansættelsesforhold

Delestillingen sammensættes som udgangspunkt i samarbejde med dig i forhold til fordelingen mellem Akut Hjerteklinik, Hjerteklinikken og Sengeafsnit. 37 timer eller efter ønske. Arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter på sengeafsnittet. Max 6-8 aften/nattevagter på fire uger.

Tillæg for medicinsk sengeafsnit. Kompetenceindplacering senest efter 6 mdr. Gode muligheder for kompetenceløft og videreuddannelse. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

 

Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder, og vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest som forudsætning for ansættelse.

 

Yderligere oplysninger

Kontakt oversygeplejerske Louise Østergaard på 5142 8733 eller mail looech@rm.dk

Ansøgningsfrist; d. 7. juni og samtaler d. 12. juni fra kl. 12. Opstart snarest muligt eller 1. august 2024.

 

Kom og bliv en del af en fantastisk afdeling.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043562

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook