BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en natugle og ønsker at være en del af, hvad vi kalder verdens bedste arbejdsplads?
På Plejecenter Borupvænget søger vi en social- og sundhedsassistent til vores natteam. Vores kollega skal snart på pension, og derfor har vi brug for dig. Du har faglig gennemslagskraft, naturligt nærvær, samt flair for at arbejde i de mørke nattetimer, og kan se lyst på dette.
Borupvænget består af 79 plejeboliger og 24 ældreboliger med kald. Vi er det største plejecenter i Randers. Vi formår at skabe små hjem under et stort tag.
Når vi byder velkommen til Borupvænget, byder vi ikke kun velkommen til vores arbejdsplads, vi byder velkommen til `Vores Hjem´. Et hjem der rummer omsorg, humor og plads til alle. Vi kærer for vores beboere og kollegaer.
Vi er en dygtig, ambitiøs og tværfaglig flok, bestående af en centerleder, en assisterende leder og 80 fastansatte medarbejdere, samt et dygtigt afløserkorps.
Som nattevagt på Borupvænget kommer du til at arbejde sammen med et stærkt team af kollegaer, som sætter faglighed og omsorg højt på listen. Du arbejder aldrig alene hos os. Du vil være i et tæt samarbejde med dit team om natten. Derudover vil du møde dine andre kollegaer i overlap. Her vil du få og give den sparring, som er vigtig for, at vores beboere oplever et værdigt, trygt og meningsfuldt hverdagsliv, hele døgnet. Tryghed og omsorg er nøgleordene.
På Borupvænget brænder vi for vores arbejde, og vi vil altid gerne blive dygtigere. Vi tør sige højt når det bøvler. Vi får øje på stjernestunderne og deler dem.
Du vil møde en synlig ledelse, som du vil kunne sparre med om stort og småt. Vi er ét hus, hvor alle føler sig set og hørt.
Du vil få en grundig introduktion, når du starter.
Forventninger til dig som kollega
- Du har faglig gennemslagskraft
- Positiv i din kommunikation i mødet med dine kollegaer og beboere
- Du reflekterer, som noget selvfølgeligt, over din egen praksis og kommunikation
- Du skaber nærvær og omsorg fordi du er lyttende, handlekraftig og oprigtig nysgerrig i mødet med andre mennesker.
- Du kan lide mange og varierede opgaver, og forstår at prioritere dem
- Du har modet til at bede om hjælp
Har du yderlige spørgsmål
til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Betina Bruun på telefon 23 72 04 60 eller ass. centerleder Kristina Mygind på telefon 21 54 36 30.
Stillingen er fra 1. januar 2024 med mulighed for ansættelse allerede fra den 1. december 2023.
Ansøgningsfrist
24. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47 eller løbende.
Stillingen aflønnes efter regler om Ny Løn og i henhold til gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Omr VEST Borupvænget A demens, Gl Hobrovej, 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934652