Social- og sundhedsassistent til specialiseret bosted i Randers kommune

dato

Kastaniebo, et specialiseret døgntilbud i Randers Kommune

Brænder du for at kombinere relationsarbejde med din sundhedsfaglighed, og vil du være med til at styrke beboernes trivsel gennem høj faglighed, kontinuitet og tværfagligt samarbejde – så er det denne stilling, du skal søge!

Har du lyst til at være med til at videreudvikle et fantastisk tilbud med både høj kompleksitet og stor varme – så er det stadig denne stilling, du skal søge!

Er du enig i, at målet er at skabe et trygt og værdigt hverdagsliv, hvor beboerne er i centrum – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Kastaniebo
Kastaniebo er et mindre, døgndækket botilbud for 14 voksne borgere med udviklingshandicap og betydelige sociale, psykiske og ofte sundhedsfaglige problemstillinger. På Kastaniebo bor der primært ældre borgere, som udover deres udviklingshandicap også har aldersrelaterede udfordringer – herunder demenssygdomme.

Borgernes støttebehov er meget forskellige, og hverdagen er præget af både relationsarbejde, struktur, sundhedsfaglig opmærksomhed og specialiserede pædagogiske indsatser med særlig vægt på demenspædagogik.

På Kastaniebo arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Vi vægter struktur, genkendelighed og meningsfulde aktiviteter højt og tror på, at livskvalitet skabes gennem tryghed, selvbestemmelse og stærke relationer.

Samarbejdet med pårørende og eksterne samarbejdspartnere er en central og naturlig del af vores opgave.
Kastaniebo er en del af Botilbuddene Voksen Handicap under Center for Handicap og Myndighed i Randers Kommune.

Din rolle
Som social- og sundhedsassistent på Kastaniebo bliver du en vigtig sundhedsfaglig ressource i arbejdet med beboernes trivsel, pleje og livskvalitet. Dine opgaver vil blandt andet være:
Sundhedsfaglig støtte og pleje

  • Personlig pleje og praktisk hjælp tilpasset den enkelte borgers behov
  • Observation og opfølgning på borgernes fysiske og psykiske helbred
  • Medvirken ved medicinhåndtering i henhold til gældende retningslinjer
Dokumentation og faglig refleksion
  • Faglig dokumentation og opfølgning
  • Bidrag til faglige drøftelser og refleksion om borgernes trivsel
  • Arbejde med pædagogiske og sundhedsfaglige metoder, herunder KRAP, som vi er i gang med at implementere
Koordination og samarbejde
  • Medvirke til en smidig koordinering af opgaver i hverdagen
  • Tæt samarbejde med kolleger, ledelse og øvrige faggrupper
  • Samarbejde med pårørende, læger, myndighedsrådgivere og øvrige samarbejdspartnere
Teammøder
  • Aktiv deltagelse med observationer, faglige input og nysgerrighed
  • Bidrage til fælles læring og udvikling af praksis

Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har gerne erfaring fra botilbud, demensområdet eller arbejdet med borgere med handicap – men det vigtigste er, at du er fagligt engageret og bevidst om din rolle.

Derudover:
  • Brænder du for at skabe tryghed, værdighed og kontinuitet for borgerne
  • Har du en nysgerrig, reflekteret og ansvarlig tilgang til dit arbejde
  • Trives du i et tæt samarbejde med kolleger og pårørende
  • Ønsker du at bidrage til en kultur, hvor borgerne har størst mulig indflydelse på eget liv
  • Har du kørekort (kategori B) og ønsker at køre vores bus

Derfor skal du vælge os
Faglig udvikling
  • Introduktion og oplæring i husets praksis
  • Uddannelse og kompetenceudvikling i KRAP
  • Løbende faglig sparring og refleksion
Indflydelse på din arbejdsplan
  • Mulighed for medindflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsplan
Et meningsfuldt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med tydeligt fokus på både sundhedsfaglighed, relationsarbejde og demenspædagogik
Støtte og trivsel
  • Et lederteam, der arbejder aktivt for din faglige og personlige trivsel.

Praktisk information
Arbejdstid:
37 timer pr. uge med blandede dag-, aften- og weekendarbejde hver 2. weekend. Det er muligt med en mindre ansættelsesnorm, hvis man ønsker dette.

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse.

Tiltrædelse:
1. juni – eller efter aftale.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Lene Blak Soelberg på telefon 23 99 77 76 eller mail
lene.blak.soelberg@randers.dk

Ansøgningsproces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 4. maj 2026.
Du vil modtage en kvittering via e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Der indhentes straffeattest og relevante referencer i forbindelse med ansættelsen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kastaniebo, Kastanievej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4690b4a1-7f1f-4bbc-988f-bb55104cb5f0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet