Social- og sundhedsassistent til nattevagt på plejecenter Rosenvænget

dato

Trives du i arbejdet med ældre, hvor værdighed, omsorg og empati er nøgleordene? Så er det måske dig, vi søger.

Plejecenter Rosenvænget søger en social- og sundhedsassistent til fast nattevagt.

Velkommen til Rosenvænget

Rosenvænget er et plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser med direkte adgang til grønne arealer, som er en vigtig del af vores beboeres hverdag.

Centeret består af 81 boliger fordelt på 5 afdelinger, hvoraf 3 er midlertidige pladser, og de 31 er ældreboliger med kald.

På Rosenvænget bliver du en del af vores nattevagtsteam bestående af social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.
Vores natteam arbejder efter 5/2-modellen.

Vi ønsker at give vores borgere en hverdag med selvbestemmelse og frihed, hvor plejen ydes ud fra deres ønsker, vaner og behov – naturligvis inden for Randers Kommunes kvalitetsstandarder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Personlig pleje
  • Praktisk hjælp
  • Uddelegerede sundhedslovsydelser
Alt udføres med udgangspunkt i dine kompetencer. Du vil blive inddraget i mange forskellige liv med forskellige baggrunde, sygdomshistorier og funktionsniveauer.

Det leder vi efter
  • Du er uddannet social og sundhedsassistent.
  • Du er en teamplayer og tager ansvar for, at alle arbejdsopgaver bliver løst.
  • Du er fortrolig med brugen af mobil og PC.
  • Du vægter nærvær og stabilt fremmøde højt.
  • Du tager ansvar, når det gælder, men kender dine egne kompetencer og er ikke bange for at bede kollegaer om hjælp.
  • Du tøver ikke med at give en hånd, når dine kollegaer har brug for det.

Det tilbyder vi dig
* En arbejdsplads med korte beslutningsveje og høje faglige ambitioner.
* En åben og uformel kultur med ledelse, der vægter dialog og medindflydelse.
* Et velfungerende natteam med fokus på vidensdeling og faglig sparring.
* Omfattende introduktion og løbende oplæring tilpasset dine kompetencer og behov.
* En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og tværfagligt samarbejde.
* Mulighed for personlig og faglig udvikling i et inspirerende miljø.

Praktiske oplysninger
Har kerneopgaven stor betydning for dig, og falder det dig naturligt at hjælpe andre?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem senest søndag den 31.maj 2026.

Samtalerne bliver afholdt løbende.

Stillingen er fast nattevagt, vagterne er fordelt efter 5/2-modellen.

Tiltrædelse den 1. juli 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til at blive en del af Rosenvænget?

Kontakt:
Centerleder Lena Engberg – lena.engberg@randers.dk / 21 54 25 51
Assisterende centerleder Almira Celes – almira.celes@randers.dk / 21 53 28 24

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr NORD Rosenlund dag - aften, P Knudsensvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05c0f449-609d-4372-a238-d6a0aeec8353

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet