Social- og sundhedsassistent til nattevagt på demensvenligt plejehjem i Randers

dato

Nattevagt til Huset Nyvang

Vi søger en social og sundhedsassistent til nattevagt. Stillingen er på 28 timer om ugen og der arbejdes 7/7.

Brænder du for mennesker med demens, er rummelig og ønsker du at arbejde med demensfaglighed samt har hjertet på rette sted: – så søg op til os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.

Vi arbejder løbende med vores faglighed, herunder at sikre, at den enkelte beboer, mødes individuelt og på deres præmisser. – også om natten. Hverdagen i husene er præget af både struktur og uforudsigelighed, hvor beboernes dagsform er omdrejningspunktet for personcentret omsorg. Vi vægter desuden, at du kan identificere dig med værdierne: Ordentlighed, ligeværdighed, frihed og udvikling.
Det er vigtigt for os på Huset Nyvang at du vægter beboernes selvbestemmelse, samtidig med at du som fagperson har øje for beboernes værdighed. Derfor er samarbejdet med øvrige kollegaer centralt i din hverdag, ligesom du har forståelse for vigtigheden af, at dokumentation også er kommunikation.

Hvem er vi?
Huset Nyvang er et moderne, demensvenligt plejehjem, som ligger i et roligt kvarter i den nordvestlige del af Randers by. Huset Nyvang består af 42 demensboliger fordelt i tre huse. Alle vores beboere er mennesker med en demensdiagnose eller symptomer, som svarer til det. Udover boligerne har vi også fælleslokale med en café, kaldet Orangeriet, hvor der afholdes fællesarrangementer, en frisørsalon og et drivhus samt et indbydende gårdmiljø mellem de tre huse. Huset Nyvang er bygget sammen med en stor daginstitution, og børnene i daginstitutionen og vores beboere har i mange situationer glæde af hinanden. Du vil blive en del af en gruppe faglige dygtige kolleger bestående af social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, centerterapeut, centersygeplejerske, musikterapeut, vagtplanlægger og ledelse.

Er du nyuddannet, skal du endelig ikke holde dig tilbage - vi giver grundig oplæring og introduktion.

Vi tilbyder:

  • En aktiv, ansvarsbevidst og engageret medarbejdergruppe og ledelse der vil tage rigtig godt imod dig.
  • Faglig koordinering og sparring med dine kollegaer og ledelse.
  • Et spændende job, som hele tiden er i udvikling – et tæt samarbejde med gode kollegaer
  • Et arbejdsmiljø med stor fokus på at understøtte psykologisk tryghed, hvorfor der tilbydes supervision.
  • Spændende og udfordrende opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Kollegaer der vægter samarbejdet højt og et godt kollegialt fællesskab.
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder rehabiliterende med fokus på et værdigt liv som er individuelt for vores beboere.
  • En arbejdsplads hvor der er stor medindflydelse.

Vi søger en kollega som:
  • Er uddannet social og sundhedsassistent.
  • Er motiveret og har lyst til at arbejde med mennesker med demens
  • Føler ansvar for, at fælles opgaver bliver prioriteret og løst.
  • Er engageret og brænder for at medvirke til høj faglig kvalitet for vores beboere.
  • Har overblik og kan have mange bolde i luften.
  • Har flair for IT og elektronisk dokumentation.
  • Kan reflektere samt give og modtage konstruktiv sparring.
  • Ønsker at bidrage til et godt samarbejde på tværs af faggrænser og deltage i medarbejdergruppens samlede opgaveløsning.
  • Kan indgå i en åben, konstruktiv og positiv dialog og tage et medansvar ift. at sikre et psykologisk trygt og godt arbejdsmiljø.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 25. april 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler den 29. april 2026 efter kl. 12.00

Ansættelsesforhold
Nattevagt 28 timer om ugen.

Tiltrædelse:
1. juni 2026 eller snarest

Spørgsmål til stillingen: Kontakt centerleder Helle Charlotte Nielsen, på mail: helle.charlotte.nielsen@randers.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr NORD Huset Nyvang, Rindsvej, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1a98854c-05a9-41c9-985b-ea177ed680ec

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet