Vi har en ledig stilling som social- og sundhedsassistent på Randers Kloster. Stillingen har som udgangspunkt base på 2. sal i vores plejeafdeling, hvor du bliver en del af et fast team af dygtige og engagerede kolleger. Afdelingen har 12 faste beboere, og vi lægger vægt på høj faglighed, nærvær og et godt samarbejde til gavn for den enkelte beboer.
Randers Kloster er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune. Vi har i alt 110 lejligheder: seniorboliger, ældreboliger med kald, plejeboliger og demensboliger.
Vi har i fællesskab formuleret vores kerneopgave således:
"Randers Kloster prioriterer beboernes værdighed og selvbestemmelse. Randers Klosters kerneopgave er at give beboerne de bedste betingelser for at have et godt hjem.
Vi har derfor fokus på trivsel, sundhed og omsorg for den enkelte og på at skabe gode rammer for fællesskab og fælles aktiviteter."
Så hvis du er social- og sundhedsassistent og kan se dig selv bidrage til at løfte denne kerneopgave, hører vi meget gerne fra dig.
Hvis du samtidig er fleksibel, ansvarlig, initiativrig, selvstændig og stabil samt besidder gode samarbejdsevner og et godt humør, så er du måske den kollega, vi søger.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. juli eller snarest herefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i dagvagt med arbejde hver 3. weekend. Vi er fleksible med timetallet, så skriv gerne i din ansøgning, hvis du ønsker et andet timetal end fuld tid.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirstine Grønbæk på telefon 61 19 41 69. Du kan også læse mere om Randers Kloster på www.randerskloster.dk.
Ansøgning med relevante bilag sendes til randers.kloster@randers.dk, så vi har den senest den 21. juni.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Der er 1 ledig stilling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
RANDERS KLOSTERS PLEJEHJEM, Blegdammen, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7256a59e-54a1-4fba-87bd-b57549176563