Snolderiet på Brødregade i Randers glæder sig over de fordele de opnår, ved at have selvbetjening i slikbutikken - især i disse trængte tider, hvor mange slider med udgifterne.
I starten var der mange, der troede, at de gik forgæves fordi døren er låst. Men det er så småt gået op for randrusianerne, at butikken faktisk har åbent. Derudover er Johnny Hansen overbevist om, at det er den rigtige måde at drive forretningen på:
"Jeg tror selvbetjeningsbutikker kommer mere og mere frem. Derfor tænkte jeg, at der skulle laves en slikbutik på denne måde. Jeg synes selv, at det er og var en god idé," lyder det blandt andet fra Johnny Hansen, der står bag Snolderiet.
Snolderiet har åbent hver dag fra 9.00-22.00, og det er endnu en fordel, butikken opnår.
"Vi sparer meget på personaleomkostningerne, og samtidigt har vi mulighed for at have lange åbningstider."
Og der er nemlig en række fordele ved at have ubemandede butikker:
-
De kan holde åbent længe, uden behov for personale til at passe butikken. Dette kan spare virksomheden for personaleudgifter og gøre det muligt at sælge varer til kunder på tidspunkter, hvor der normalt ville være lukket.
-
De kan være mere sikre, da der ikke er personale til at udsætte sig for eventuelle røveriforsøg.
-
De kan være mere effektive, da der ikke er behov for personale til at håndtere kassebetjening og andre transaktioner. Dette kan spare tid for kunderne, og gøre butikken mere attraktiv.
-
De kan være mere miljøvenlige, da der ikke er behov for transport af personale til og fra arbejde.