SMIFF's U17-Drenge vinder i første træningskamp

SMIFF U17-Drenge (FOTO: Per Winkel)
Profilbillede
dato

SMIFFs U17 Drenge Liga 3/4 TT lagde en målrettet indsats for dagen ved lørdagens opgør mod Auning IF, da mandskabet besøgte Auning Stadion.
Det lykkes for assistenttræner Winkel og co. at hente sejren med hjem til SMIFF.

Per knytter følgende ord til 1-3-resultatet:

"Første træningskamp i '22 på græs. Kampen var meget præget af begge hold, der ikke kunne få spillet til at køre helt, fordi banen var ujævn og hård. Hvilket gav nogle svære forhold med fokus på pasningsspillet for begge hold."

"Kampen var fra start fysisk og begge hold kender hinanden særdeles godt fra tidligere turneringer, så der var ikke meget plads."

"SMIFF fik dog via en forsvarsfejl muligheden for et kontraspil til det første mål."

Langt mellem den gode fodbold

Efter SMIFF's første scoring blev kampen for alvor sat i gang, ifølge Assistenttræneren:

"Dermed var kampen i gang, og SMIFF satte sig mere og mere på midtbanen og skabte rigtig mange chancer, som var en del af taktikken. Vi skal skabe tusindvis af chancer i dag."

"Efter en dødbold bringer SMIFF sig foran 2-0, hvilket har været et fokus område i træningspas."

Men ifølge Per Winkel er der stadig flere ting at arbejde på for holdet:

"Vi skal sikre, at vi som udgangspunkt kommer til afslutninger på dødbolde og sikre, at alle 2-bolde går ind i feltet. Derefter var kampen ikke spillemæssigt særlig flot eller spændende."

"Der var meget fight på bolde men ellers noget rod fra begge hold."

Fodboldforholdene var heller ikke det mest optimale, da begge hold prøvede at spille god fodbold:

"Banen spillede selvfølgelig en indflydelse, men der var langt mellem god fodbold. 2. Halvleg fik SMIFF gult kort, og efterfølgende scorer Auning, men SMIFF blev aldrig helt presset, og scorer til 3-1."

"Derefter pustede kampen ud, og der var slutfløjt efter 80 minutter af dommeren, som tillod en del hårdt spil, men lagde en fin grænse i kampen."

Træningsøvelserne gør udslaget

Efter kampen siger den stolte assistenstræner følgende:

"Robin tog fidusen med en særdeles god indstilling og flotte indgreb i de to positioner, han spillede. Der var flere spillere, som trådte i karakter igen, og vi kommer til en græssæson med 8-10 marginal spillere, som ligger over niveau."

"Én kamp tilbage onsdag hjemme på Dronningborg kunstgræs kl. 18:30, og så er det sæsonstart.”

Per uddyber:

"Vores træningsøvelser var udslaget for de mål, som vi scorer. Der har været en del fokus på tusindvis af afslutninger i forskellige spilsituationer, som gav resultater i dagens kamp."

"Desuden stod forsvaret godt og midtbanen konsekvent i deres løb på 6'er og 8'er positionerne. Vores angribere kom til mange chancer, og der var konsekvens, når vi havde brug for det. Med tre mål var det nok til en sejr i dagens kamp.”

Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra SMIFF hiver de tre point med hjem og kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Alliancen IF (Liga 4) onsdag den 30. marts.

Der er kampstart på Albæk Stadion klokken 18:30.

Kampens resultat: 1-3 til SMIFF
Række: U17 Drenge Liga 3/4 TT

Mål
5'0-1Emil Tovgaard
15'0-2Mads Toftgaard Otto
60'1-2Ukendt spiller
70'1-3Sofus Clausen

Kilde: Assistenttræner Per Winkel, SMIFF - U17 Drenge Liga 3/4 TT

Seneste på facebook