I weekenden var SMIFF09 Fodbolds U13-Drenge til BRO Cup i Hadsund, hvor drengene leverede flotte resultater og sågar kunne tage medaljer om halsen hjem til Randers.
BRO Cup i Hadsund er et stort B- og C-stævne, hvor holdene skulle spille fire kampe i alt med en varighed på 2x13 minutter. Her tog Randers-drengene til Hadsund optimistiske og forventningsfulde oven på en god sæson.
"Vores forventninger inden stævnet startede var sølv eller guld. Vores drenge er virkelig godt spillene i øjeblikket, især i de små rum på hurtige baner, så vi kom med tro på tingene," fortæller Chefholdleder Kristian Benzon.
SMIFF-drengene skulle da også få en sand drømmestart på turneringen, men en del kampe i benene på de unge drenge blev udslagsgivende til sidst. Kristian fortæller:
Kamp 1:
"Til første kamp var både jeg og holdlederkollega Michael klar, og spillerne var toptunede og klar. Det kunne ses på banen, hvor vi kom tordnende ud og vandt 10-0. Modstandene kom ikke til noget som helst."
Kamp 2:
"I anden kamp starter drengene med at komme bagud 0-1, så måtte de i “motorrummet” og arbejde. Og det gjorde de. De fik vendt kampen til en sejr på 3-1."
Kamp 3:
"Her buldrede drengene bare videre, men vores modstander havde en særdeles dygtig målmand og han holdte målet tørt. Pludselig får modstanderne et kontra og misforståelser i vores forsvar gjorde, at de scorede. Så kampen endte 0-1 til Rosendal 1."
Kamp 4:
"Drengene var ved at være brugte og vi kunne godt mærke, at vores hold havde to DBU-kampe i benene lige inden dette stævne. Vi taber derfor kampen mod Rosendal 2, 1-4. Vores anfører Oliver Sørensen kommer ud efter kampen og siger, “ Vi havde ikke mere i benene i dag”. Holdet er ellers kendt for at være et stærkt, fysisk hold, men der var udsolgt. Og vi ender på en 3. plads, så drengene fik bronze."
Det var ikke bare medaljerne SMIFF fik med hjem
Som det altid er for ungdomshold til stævner, så er resultaterne ikke alt. Derfor kunne der også spores optimisme i trænerteamet hos SMIFF09, trods man ikke fik den ønskede top-2.
"Chefholdleder Michael og jeg er okay tilfredse med præstationerne. Vi havde da håbet på guld, men vi kunne godt se, at Rosendal 2 var et stærkt hold," fortæller Kristian Benzon og fortsætter:
"Der er ingen tvivl om, at vi synes, at Silas igen i dag virkelig leverede varen. Han arbejdede hårdt på midtbanen og den defensive midtbane. Anføreren gik selv i front og blev topscorer for holdet under stævnet med Malthe Laursen og Vilhelm lige i hælene, det var også klasse."
Dog står der stadig lidt på notesblokken, som de unge talenter skal hjem og arbejde videre med.
"Vi skal arbejde med kommunikationen i forsvaret og hvem der dækker hvem af i forsvaret. Og så skal der trænes afslutninger, afslutninger og afslutninger."
Næste opgave for SMIFF09s drenge er Spentrup IF, som man arbejder på at planlægge et par træningskampe imod, men først står den på sommerferie og ellers løbetræning og personlig træning. Men kampe der gælder venter først til august.
Deltagere til stævnet:
Ludvig W. Jacobsen
Malthe Laursen
Oliver H. Sørensen
Malthe Sørensen
Lucas Hamann
Elias V. Borbjerg
Vilhelm Benzon
Anton Poulsen
Thomas Kjeldsen
Nilas Klausen
Silas Kahr
"Vores trænerteam til dette stævne var holdlederne fra Bremen-banden: Kristian Benzon , Lars Poulsen, Michael Laursen og Alex Bach. De var spændte på opgaven og har været knivskarpe i forberedelserne," fortæller Morten Wiese Jacobsen, som normalt er en del af trænerteamet for SMIFF09 U13-drenge.