SMIFF sejrede i deres første kamp efter nytår

SMIFF - U17 Drenge (Foto: Per Winkel)
Profilbillede
dato

SMIFFs U17-drenge lagde en målrettet indsats for dagen ved søndagens opgør mod Alliancen IF, da mandskabet besøgte Volkswagen Park Randers (kunst).

Det lykkes for assistenttræner, Per Winkel, og co. at hente sejren med hjem til SMIFF. Han beretter følgende om 1-0 sejren:

Første kamp efter nytår. Kampen blev spillet i et moderat tempo, hvor begge hold havde fokus på at stå tæt i kæderne, og flytte bolden rundt indtil der kom rytme i spillet. Begge hold havde flere gode aktioner de første 40 minutter, men SMIFF var en anelse foran, vandt førsteboldene og lagde et højt pres, der gjorde at spillet var meget på Alliancens halvdel.

Alliancen var bedst på bolden kampen igennem, men havde ikke styrken til at få lagt et pres på SMIFF på den sidste 1/3 del af banen så det blev meget spil på midtbanen, infights og mand til mand situationer uden at det rigtig ledte til noget.

Efter kampen siger den stolte assistenttræner følgende om enkelte spilleres gode præstationer:

Stor ros til keeper, Kristoffer Vestergaard, som konstant løfter niveauet i målet. Ros til midtstopperne, Mads Otto og Emil Skyggeberg, som stod solidt i forvaret, fik lukket af og vandt stort set alle opspilsbolde. De viste godt overblik og infight. Og så ros til Mads Tougaard som efter 6mdr. fravær viser styrke og mål allerede i første kamp.

Per uddyber sine roser yderligere:

SMIFF havde Mads Tougaard tilbage, efter næsten 6 mdr. fravær pga. skader. Angriberen har med sin fysik, speed samt aggressive målinstinkt manglet, men i dag viste han god form og lavede en god vending, på en lang opspilsbold fra venstre back, og klappede til bolden.

Vores angreb spillede sig til flere rigtig store chancer, men desværre var det tydeligt at vi er tidlig i sæsonen, og dermed er vi lidt uskarpe og får ikke lukket kampen.

Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra SMIFF henter sejren med hjem, og kan bygge videre på de gode takter, indtil de møder Silkeborg IF (2) lørdag den 26. februar. Der er kampstart på Marienlund Kunstgræs klokken 12:00.

Kampens resultat: 0-1 til SMIFF
Række: U17 Drenge Liga 2 - Vinterturnering

Mål
50'0-1Mads Tougaard

Kilde: Assistenttræner Per Winkel, SMIFF - U17 Drenge Liga 2 - Vinterturnering