Der var fodbold i luften på Vorup FBs hjemmebane XL Park, da MorsØ FC kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør, der sluttede 1-3 til Morsø FC.
Cheftræner Kent Bargisen havde følgende at sige til kampen i kølvandet på dagens pointtab til Morsø FC.
“Et ærgerligt nederlag, for vi havde læst dem rigtigt og vi angreb opgaven helt rigtigt. Desværre blev det en kamp som blev tabt på de små marginaler. Skal man have point mod så svær en modstander, så skal man virkelig have heldet, dygtigheden og marginalerne på sin side."
"Desværre kommer vi ikke til halvleg med 1-0, de får udlignet i de døende sekunder af første halvleg. Havde vi kommet til pause og været foran, så skulle de satse noget mere, og det ville have givet os muligheder i omstillingsspillet. Men nu blev det anderledes.”
Cheftræner Bargisen fremhæver følgende som værende udslagsgivende for dagens nederlag.
“Vi arbejder naturligvis videre med de ting som vi fik løst rigtigt i denne kamp. Og så må vi kigge ind i, om der er ting som skal forberedes specifikt til den enkelte kamp og modstander. Ud over det, så arbejder vi hver uge på at have et godt træningsmiljø, spændende nye øvelser og masser af humør."
"På den måde vil vi gerne have et spændende udviklingsmiljø, hvor ung som gammel udfordres og hvor vi arbejder med at have plads til det hele menneske,” fortæller cheftræner, Bargisen, til VORES Randers
Nederlag til trods var der ifølge Kent en masse positivt at tage med fra dagens kamp.
“Vores midtbanekriger, Katrine Breum Jørgensen, havde en stor kamp. Hun gav sig som altid 100% i alt hvad hun lavede. Og var tilmed en god styrmand i vores pres og taktiske tilgang til kampen. En virkelig god kamp af hende. Og så var Line Søjberg en god igangsætter fra vores bagerste kæde. Samtidig var hun solid defensiv, så en rigtig god kamp af hende også.”
På torsdag den 26. maj skal Vorup FB møde Silkeborg KFUM. Kampen fløjtes i gang klokken 16:00 på Søholt Idrætspark.
Kampens resultat:
1-3
til
Morsø FC
Række: Jyllandsserien Kvinder - Forår 2022
19' | 1-0 | Rikke Nørby |
45' | 1-1 | Ukendt |
60' | 1-2 | Ukendt |
75' | 1-3 | Ukendt |