Skippers Gardiner i Randers har med over 17 års erfaring stor ekspertise i at løse netop din gardinopgave - og han gør det på en helt anden måde, end de traditionelle gardinforretninger.
Virksomhedens ejer, Mikkel Frier Skipper, kører rundt i sin mobile gardinbutik, hvor han har hele sortimentet med sig, samt sin store ekspertise og rådgivning.
“Jeg kører ud med min gardinbus, som er indrettet som en mobil gardinbutik. Det vil sige, at jeg tager showroomet direkte med ind i kundens hjem. I bussen har jeg hele sortimentet, alt lige fra metervarer til traditionelle gardiner, til et stort udvalg af indvendig solafskærmning - i form af lameller, MultiShade, plissé- og rullegardiner. Men også udvendig solafskærmning, såsom markiser, sol/vind-sejl og screens.”
Skipper sætter pris på det personlige møde, da det giver ham en bedre fornemmelse af, hvad kunderne ønsker, og samtidigt kan han danne et indtryk af, hvordan kunden bor.
“Jeg lægger stor vægt på det personlige møde, for på den måde får jeg en rigtig god fornemmelse af, hvad det er, mine kunder ønsker,” siger Mikkel Skipper, og fortsætter:
“Nogle gange mødes jeg også med kunderne i en tom bolig, som skal indrettes. Her spørger jeg ind til, hvad det er for en type møbler og stil, kunderne har. På den måde kan jeg danne mig et indtryk af, hvordan de bor – og dermed nemmere komme med de helt rigtige løsningsforslag.”
“Tit har folk selv en idé om, hvad det er, de gerne vil have, men det er ikke sikkert, at den løsning reelt kan lade sig gøre. Eksempelvis spiller vinduets form og lukkemekanisme ind. Det kan også være, at det problem kunden har, ikke bliver løst med den idé, kunden har. Så er det meget bedre, at jeg kan give en professionel rådgivning, når jeg står ude ved kunden.”
Foto: Privat // Men et rullende showroom er det nemmere end nogensinde at vælge de helt rigtige gardiner til din bolig.
Kvalitetsbevidste Skipper opnår mange fordele
Skipper ønsker kun at bruge gardiner produceret i Danmark for at sikre høj produktkvalitet og kort leveringstid. Han er meget kvalitetsbevidst, og derfor har han kastet kærligheden over Danmarks førende gardinproducent.
“Jeg er uddannet og har arbejdet i gardinbranchen i 17 år. I 2017 valgte jeg at gå selvstændig. Da jeg startede min forretning op, besluttede jeg mig for, at ALT skal produceres herhjemme i Danmark – hvilket sikrer en høj produktkvalitet. Det betyder også, at tiden fra gardinløsningen er færdigproduceret – til jeg kan montere den hjemme hos kunden, er meget kort.”
“Jeg har bestemt mig for kun at benytte Faber. Faber er dansk kvalitet igennem 120 år og er førende indenfor branchen – alt er igennem menneskehænder og testes fra ende til anden.”
Det er ganske klart, at Skipper har fundet sin måde at gøre det på. At han kommer rullende i gardinbussen, giver ham mange fordele, mener han:
“Det, der især adskiller mig fra de traditionelle gardinforretninger er, at jeg kommer hjem til kunden. Det giver flere fordele. Først og fremmest skal kunden ikke have besvær med at komme ind i min forretning, fordi jeg har det hele med, så kunden har mulighed for at se og mærke de forskellige kvaliteter.”
“For det andet kan jeg selv se, hvad det er for en type vinduer og døre, der skal laves gardiner, persienner eller solafskærmning til og lave en nøjagtig opmåling.”
Du finder meget mere om Skippers Gardiner på deres Facebookside og hjemmeside, hvor du har muligheden for at bestille et gratis besøg.