Skal du studere i Randers? RandersBolig har boligen til dig!

Foto: RandersBolig. RandersBolig har studieboligen til dig.
dato

En god start på studielivet begynder med et godt sted at bo. Når du starter på en ny uddannelse, er det ikke kun studiet, der fylder – det er også starten på en ny hverdag. Derfor betyder det noget, hvor og hvordan du bor.

RandersBolig har flere studieboliger, der passer perfekt til dig, der snart skal læse i Randers: rimelige huslejepriser, korte afstande til studiestederne og plads til både bøger og hverdag. Uanset om du drømmer om at bo midt i byen, tæt på studiet eller i rolige omgivelser med terrasse og husdyr, har RandersBolig noget, der passer til dig.

Her er de boliger, der er ledige lige nu – og som du kan søge med det samme:

Stemannsgade 9 – Tæt på VIA University College

(1-2 værelser, 38–50 m² / Husleje: 3.339–3.800 kr.)

Denne adresse er perfekt til dig, der vil bo få skridt fra VIA og busterminalen. Lejlighederne er udstyret med kogeplader, emhætte, køleskab og en lille fryser. Der er elevator i bygningen, franske altaner samt fællesvaskeri. Udenfor finder du et hyggeligt gårdmiljø med bænke og plads til cyklen.

Se billeder og plantegninger:

Med forbehold for løbende udlejning.

Studieboliger på Stemannsgade. - Foto: RandersBolig

Adelgade 21-23 – Bo midt i byen

(1-2 værelser, 34–49 m² / Husleje: 3.350–3.780 kr.)

Her bor du midt i Randers centrum med gågaden og shoppingmuligheder lige om hjørnet. På øverste etage får du en flot udsigt over byen. Boligerne har kogeplader, emhætte, køleskab og fryser, og der er adgang til fællesvaskeri. Udenfor er der et hyggeligt gårdrum med borde, bænke og cykelparkering.

Se billeder og plantegninger:

Med forbehold for løbende udlejning.

Studieboliger på Adelgade. - Foto: RandersBolig

Athenevej – Rækkehuse med terrasse og husdyrtilladelse

(1 værelse, 28 m² / Husleje: 2.239 kr.)

Boligerne på Athenevej er et godt valg, hvis du gerne vil bo lidt mere tilbagetrukket – men stadig tæt på byen. Her får du din egen lille rækkehusbolig med terrasse og have, og du må have husdyr med. Boligerne ligger tæt på Randers Storcenter, gymnasiet og handelsskolen, og hver bolig har sit eget køleskab.

Se billeder og plantegninger:

Med forbehold for løbende udlejning.

Studieboliger på Athenevej. - Foto: RandersBolig

Find din studiebolig i dag

Uanset hvilken boligtype du vælger, får du en overkommelig husleje, god beliggenhed og faciliteter, der gør hverdagen nem.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp og vejledning, er du meget velkommen til at kontakte RandersBolig, der står klar til at hjælpe dig på vej! - www.randersbolig.dk

Kilde: RandersBolig
åbningstider

Mandag - Torsdag: 08.00 - 15.00
Fredag: 08.00 - 13.00
Lørdag & Søndag: Lukket

Seneste på facebook