Der var fodbold i luften på Helsted Fremad IFs hjemmebane Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane, da Randers Freja kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok for Helsted, der tabte med 1-4.
Træner Mads Jensen ærgrer sig meget over måden, hvorpå skader fik en stor betydning på lørdagens pointtab til Randers Freja.
“Vi er naturligvis skuffede over endnu et pointtab på hjemmebane. Spillet med og uden bold, er der ikke en finger at sætte på i 1. halvleg, på trods af tre ud- og indskiftninger inden pausen.“
“Men når man i løbet af kampen er nødsaget til at skifte ud seks gange, grundet skader, så gør det noget ved rytmen på holdet. Og så glemmer vi at spille simpelt i 2. halvleg, hvor vores fejl bliver straffet hårdt af dygtige fodboldspillere fra Randers Freja.”
Træner Jensen erkender også klokkeklart de mange skader, giver holdet et problem fremover, fordi truppen lige nu er meget hårdt ramt.
“Trænerteamet skal forsøge at stable et hold på benene, med 9-10 spillere, som kan spille minimum 90 minutter. Det er for sårbart med mange "halvklare" spillere.” fortæller træner, Jensen, til VORES Randers
Nederlaget til trods, så var der ifølge Mads Jensen, stadig noget positivt at tage med fra dagens kamp.
“På midtbanen spiller Jeppe Foged en rigtig stærk kamp, hvor han dominerer på bolden, især i 1. halvleg. I 2. halvleg, hvor spillet ikke kører, er han god i duelspillet og placerer sig generelt godt på banen. Og selvom han lukker fire mål ind i kampen, så står Laurits i målet en stærk kamp og har mange gode redninger,” siger Jensen slutteligt.
På lørdag den 22. april skal Helsted Fremad IF møde VSK Aarhus (1). Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 på Vejlby/Risskov Centret.
Kampens resultat:
1-4
til
Randers Freja
Række: Herrer Serie 3
31' | 1-0 | Benjamin Fransen |
53' | 1-1 | Viktor Sejer Lindstrøm |
54' | 1-2 | Viktor Sejer Lindstrøm |
71' | 1-3 | Albinot Kaqiu |
79' | 1-4 | Mahmod Kwismi |