Shu-Bi-Dua – The Musical på Værket

Profilbillede
dato

Onsdag d. 23. marts inviterer Randers indenfor til et brag af en Shu-Bi-Dua musical på Værket. Her står den både på et gensyn med 80’erne og 90’erne samt de folkekære sange fra bandets lange hitliste. 

Det er ikke første gang, at der opføres Shu-Bi-Dua Musical. Denne forestilling er nemlig lavet på baggrund af tidligere opført musical i Fredericia tilbage i 2015.

Den nu afdøde Michael Bundesen gav sit samtykke til opførelse og nyfortolkning af musicalen inden sin død. Det bliver til glæde og fornøjelse for de mange randrusianere, der får folkelig underholdning denne aften i marts.

Dette er således anden opsætningen af musicalen, der fik masser af rosende anmeldelser tilbage i 2015 af både Børsen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, KultuNaut og Politikens Lokalaviser m.fl.

Ikoniske hits og god underholdning

Historien handler om den unge Mick’s opvækst og teenageår med både job og kæreste, men noget mangler. 

Forestillingen er satirisk, men i høj grad også festlig. Her kan publikum nynne med på Shu-Bi-Dua klassikere som ’Vuffeli-Vov’, ’Askepot’, ’Hvalborg’ og ikke mindst ’Den røde tråd’.

Lion Musicals står bag denne opsætning, der altså finder sted på Værket i Randers d. 23. marts.

Og skulle du være for sent ude med at få billet til d. 23., så er der også forestilling d. 24., 25., 26. og 27. marts.

Se mere her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook