Lørdag skulle Vorup FB møde Ådalen IF på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Lime Stadion med et 6-0-nederlag.
Derfor var det også en skuffet Mikael Lehm, vi fangede efter kampen.
“Håbløs præstation. Ja, vi er rykket op, og ja, vi stiller med mange “nye”, som ikke har været med så meget ved os. Men derfor må det her ikke ske. Jeg fandt dog ud af efter kampen, af 4-5 mand var kommet meget sent i seng.”
Hvad var det generelt, der ikke fungerede for jer i dag?
“Alt! Det var ikke mange afleveringer vi fik sat sammen i dag.”
Det er aldrig sjovt at tabe, men i det mindste var der ifølge Mikael stadig positive elementer. Han blev nemlig selv kampens spiller, men på et tyndt grundlag.
“Jeg tog kampens spiller i mangel af bedre.”
På fredag den 28. oktober skal Vorup FB møde Mørke IF. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 ved Ulvehøj Idrætscenter.
Kampens resultat:
6-0
til
Ådalen IF
Række: Herrer Serie 3